København vil straffe forsinkede vejarbejder

Københavns Kommune vil straffe entreprenører og bygherrer, som ikke bliver færdige med vejarbejde til tiden. Se bødestørrelserne her.

København er i konstant udvikling, og det skal være slut med nøl, når der bliver gravet huller i hovedstadens veje, cykelstier og fortov. 

I hvert fald vil kommunen nu begynde at udstede klækkelige bøder til de entreprenører og bygherrer, som ikke overholder tidsfristerne, når der skal lægges kabler, bygges nyt eller renoveres i de travle københavnske gader.   

Der bliver gravet huller i København omkring 10.000 gange om året, og de mange vejarbejder sætter - som mange københavnere udemærket ved - sit præg på den trafikale situation i byen.  

- Vi har besluttet, at denne her bøde skal kunne mærkes. Meningen er, at bødeværktøjet skal bruges til at regulere adfærden hos de bygherrer og entreprenører, som ser stort på københavnernes behov for at kunne komme frem og tilbage igennem byen, og det sker altså kun, hvis bøden er tilstrækkelig stor, siger Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten. 

Bøden vil blive givet for hver påbegyndt uge, en entreprenør eller bygherre overskrider tidsfristen på et vejarbejde. 

Bøden gælder både for arbejde på veje, cykelstier og fortov, og bødens størrelse afhænger af, hvor stor en trafikmængde, der er på den pågældende strækning – altså hvor mange trafikanter, der i gennemsnit færdes på strækningen på en dag.

Her kan du se et par eksempler på, hvad det fremover kommer til at koste, hvis man ikke overholder tidsfristen for vejarbejde i København:

 

 
 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik