København taber eftertragtet brun 1. plads til Jylland

København har haft æren af huse den restaurant med Danmarks bedste bøfsandwich i både 2015 og 2016. Nu er det brune slag tabt til Jylland.

Den saftigste bøf, den mest kælne sovs og den bedste bolle.

Til sammen danner disse elementer Danmarks allerbedste bøfsandwich. I 2015 og 2016 har Grisen på Nørrebro haft æren af titlen med deres suveræne brune dronning.

Men i 2017 har restauranten tabt kampen. Rasses Skovpølser i Skanderborg har overtaget æren af at servere Danmarks bedste bøfsandwich.

Her ser du ballets bruneste dronning lavet af Rasses Skovpølser i Skanderborg.
Her ser du ballets bruneste dronning lavet af Rasses Skovpølser i Skanderborg.
Foto: De Brune Riddere

"Her er vi ikke bare under den brune bruser, men vi er faktisk næsten ude, hvor man ikke kan bunde længere. Rasses går hele vejen og serverer simpelthen bøfsandwichen i en dyb tallerken med en voldgrav af sovs."

Det er en gruppe granvoksne mænd, kendt som De Brune Riddere, der står bag kåringen. Mændene bruger en del af deres fritid på at køre rundt i landet og anmelde bøfsandwichs, og siden 2012 har de hvert år kåret Danmarks Bedste Bøfsandwich. 

Grisen på Nørrebro kunne ikke leve på til det høje niveau i år, og restauranten har heller ikke sneget sig op i top tre. I København vurderer De Brune Riddere til gengæld, at den bedste bøfsandwich serveres hos Johns Hotdog Deli i Kødbyen. XO Burgers & Steaks på Frederiksberg og Greasy Spoon på Indre By får også topkarakter. 

En klassisk bøfsandwich består af bøf, bolle, tre slags løg, sennep, ketchup, remoulade, syltede agurker og rødbeder - og selvfølgelig masser af sovs.

Se kortet over alle anmeldte bøfsandwichrestauranter i landet her.

Sådan ser Grisens bøfsandwich ud:

Sidste år blev især Grisens sovs og bøf fremhævet som grunden tilm at restauranten vandt: 

"Bøffen er et heltekvad værdigt. En af de ting, som vi Brune Riddere har undret os mest over gennem årene, er, hvorfor så få er i stand til at stege en hakkebøf ordentligt. Det betyder, at der både er stegeskorpe, og samtidig skal bøffen stadig være saftig. En rosa farve er også et plus, hvis det er god kvalitet oksekød. Det mestrer de heldigvis hos Grisen, hvor der er godt med knas og smag fra stegeskorpen. En storslået oplevelse med smæk for skillingen og ikke et tørt sæde i syne", skrev De Brune Riddere.

Se ejerne af Grisens reaktion, da de vandt Danmarks bedste bøfsandwich sidste år:

 
 
 
Foto: De Brune Riddere

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik