København skraber bunden: Se hvem der giver flest førtidspensioner

Albertslund tildeler førtidspension mere end fire gange oftere end Københavns Kommune.

Ingen i TV 2 Lorrys sendeområde tildeler så få førtidspensioner som Københavns Kommune.

Mens det på landsplan er hver 527. danskere over 18 år, der blev tildelt førtidspension i 2015, var det blot hver 1.456. indbygger i hovedstadskommunen, der fik tildelt ydelsen. Det viser tal fra Ankestyrelsen.

Helsingør er derimod den kommune i vores område, der tildelte de fleste førtidspensioner set i forhold til indbyggertallet. En ud af hver 300 indbyggere i kommunen fik nemlig førtidspension i 2015.

TV 2 Lorry har de seneste dage fortalt, hvordan fortolkningen af lovgivningen om førtidspension tilsyneladende er særligt stram i Københavns Kommune.

Borgmester retter ind

Borgmesteren på området, Anna Mee Allerslev, Radikale Venstre, har indkaldt til et ekstraordinært udvalgsmøde på onsdag.

På mødet vil Anne Mee Allerslev høre, om der nu er flertal for eksempelvis at tildele flere penge til området.

- Vi kan afsætte ekstra midler til at gennemgå en række sager nu og her, hvis flertallet gerne vil det, siger hun til TV 2 Lorry.

SÅDAN TILDELER KOMMUNERNE FØRTIDSPENSION

Tallet viser, hvor langt der er mellem førtidspensionisterne i TV 2 Lorrys sendeområde - eksempelvis at én indbygger for hver 300 borgere mellem 18 og 67 år i Albertslund blev tildelt førtidspension. Tallene er fra 2015, som er det seneste tilgængelige år. 

Albertslund: 300
Helsingør: 331
Stevns: 359
Ballerup: 389
Høje-Taastrup: 398
Herlev: 401
Køge: 408
Lejre: 448
Ishøj: 450
Fredensborg: 485
Gladsaxe: 513
Solrød: 511
Glostrup: 514
Vallensbæk: 514
Halsnæs: 515
Landsgennemsnit: 527
Roskilde: 557
Hørsholm: 561
Rødovre: 570
Tårnby: 600
Greve: 614
Lyngby-Taarbæk: 682
Frederiksberg: 698
Region Hovedstaden: 737
Egedal: 762
Gentofte: 769
Dragør: 819
Furesø: 822
Hillerød: 871
Brøndby: 892
Rudersdal: 917
Gribskov: 950
Allerød: 959
Hvidovre: 989
Frederikssund: 1.176
København: 1.456

Kilde: Ankestyrelsen og Danmarks Statistik. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik