København klar med 300 skybrudsprojekter

Københavns Teknik- og Miljøudvalg har nu godkendt den plan, som skal håndtere de problemer, fremtidens skybrud kommer til at skabe. Det kommer til at koste 11 milliarder kroner og bliver den største anlægsopgave, Københavns Kommune nogensinde har haft ansvaret for.

I løbet af de seneste seks år er København fem gange blevet ramt af skybrud. Skaderne for de tre skybrud til og med 2013 beløber sig til mellem seks og ni milliarder kroner. Nu er kommunen klar med en samlet plan for håndteringen af fremtidens voldsomme mængder regnvand til en samlet pris af 11 milliarder kroner.

"København mærker allerede konsekvenserne af klimaforandringerne, og skybrud er næsten blevet en årlig tilbagevendende begivenhed. Nu er vi klar med en samlet plan, der skal sikre, at vandet skaber en merværdi for byen i form af nye grønne byrum i stedet for at gøre altødelæggende skade på københavnernes hjem, virksomheder, infrastruktur og vores mange kulturværdier," siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

Teknik- og Miljøudvalget har netop godkendt 300 skybrudsprojekter. De vil blive udført over hele byen i løbet af de kommende 20 år. Tilsammen udgør de 300 projekter brikkerne i et kompliceret puslespil, hvor byens veje og parker skal bygges om og søer og vandløb skal tilpasses, så de bliver indrettet til enten at tilbageholde eller lede regnvandet til havnen sammen med fire store skybrudstunneller.

Havde kommunen i stedet valgt at udvide kloakkerne med et system der kunne håndtere skybrud, ville prisen for skybrudssikringen lande på mindst 20 milliarder kroner. Sikrede kommunen sig ikke mod skybrud ville byen i løbet af de kommende hundrede år risikere at blive ramt af skader for 16 milliarder kroner, lyder et skøn.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

20200624-170308-L-1920x1280we

playGodt nyt til badegæster: Populær strand forbedres

25_seconds

playStrid i landsretten - beboere i Fredens Havn kan blive hjemløse

dunkene

playKøbenhavnske forskere bag banebrydende metode: Så meget kemi afgiver drikkedunke

Pandaer

playZoos hanpanda vil hellere tygge i bambus end parre sig

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere