København har danmarksrekord: 281 borgere om hver advokat

Der er stor forskel på hvor mange advokater, der er i kommunerne. En ekspert påpeger, at retskredsreformen bærer en del af skylden.

I flere af landets er der så få advokater, at mange tusinde borgere må deles om én advokat, hvis de vil have en lokal en af slagsen.

I Struer Kommune er der flere end 21.000 borgere og kun én advokat, som tager civile sager. Flere steder er også den gratis retshjælp væk, viser en opgørelse fra Advokatsamfundet, som Jyllands-Posten omtaler mandag.

Men i København er billedet et ganske andet. Her er der en advokat for hver 281 borgere, og her har store advokatfirmaer som Horten, Plesner, Bech-Bruun, Kromann Reumert og Gorrissen Federspiel sine hovedsæder.

Rykker til storbyerne

Professor i retspsykologi ved Aarhus Universitet, Bettina Lemann, peger på den ti år gamle reforme af retskredsene som en del af forklaringen på, hvorfor advokatbranchen centraliseres i særligt hovedstaden.

- Retsreformen har betydet, at advokatfirmaerne er flyttet til de større byer, hvor retssagerne kører. Desuden fokuserer advokatbranchen i højere grad på erhvervslivet. Derfor søger advokatfirmaerne hen, hvor virksomhederne er, siger professor i retspsykologi Bettina Lemann.

Hun mener, at lokale advokater er vigtige for, at borgerne føler, at de har adgang til retssystemet.

Vallensbæk og Ishøj har kun én hver

Og selv om adgangen er god i København, ser det helt anderledes ud andre steder i hovedstadsområdet. I både Ishøj og Vallensbæk må borgerne nøjes med én advokat, mens københavnerne kan vælge og vrage mellem 2.155 af slagsen.

Retskredsreformen fra 2007 betød, at 82 retskredse på landsplan blev til 24. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik