København afsætter 60 millioner til sikring mod oversvømmelser

I København skal der gennemføres hele 300 skybrudsprojekter over de næste 20 år.

Det er målet, som skal sikre hovedstaden mod fremtidens stigende regnmængder. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Den københavnske skybrudssikring skal ikke kun sikre hovedstadens kældre mod oversvømmelser, men også lede regnvandet væk på overfladen, hvor det kan give liv til byens mange træer og buske.

Forvaltningen er derfor i fuld gang med at indrette byens veje, så de kan bortlede og tilbageholde vand, ligesom pladser og parker også ombygges, så de kan opsamle store mængder regn.

Samtidig etableres der syv store underjordiske skybrudsledninger med udløb i havnen, da der ikke alle steder er plads til at lede vandet bort på overfladen.

- Det er et meget omfattende projekt, og det er også derfor, at tidshorisonten er 20 år for det fulde projekt. Det er vigtigt med en sikring af bygninger og infrastruktur i København, for det handler om, at vi kan styre det vand, der kommer, og som vi senest så det i 2011, siger Mikkel Balskilde Hansen, der er chef for Center for Klimatilpasning i Københavns Kommune til TV 2 Lorry og tilføjer: 

- Det koster milliarder af kroner i skadeomkostninger, når et skybrud rammer. Og det er vores største job at sikre, at det ikke kommer til at skade københavnerne. Samtidig kan vi også skabe nogle byrum, men det er vandhåndteringen, der bliver førsteprioritet.

På Frederiksberg er kommunen i gang med et stort underjordisk skybrudssikringsprojekt. Se TV 2 Lorrys indslag her.

Kompliceret puslespil 

De 300 skybrudsprojekter indgår som brikker i et meget stort og kompliceret puslespil, hvor der skal tages højde for, hvordan vandet løber ned ad gader, over pladser og gennem parker. 

Alle projekterne er inddelt i 60 skybrudsgrene, som hver især udgør en samlet løsning i et lokalt område, så problemerne med regnvand ikke bare flyttes til et andet område. Netop skybrudsgrenene er kernen i den nye metode, som forvaltningen vil tage i brug. 

- Man kan se skybrudsgrenene som en streng af vand, hvor vandet starter oppefra og ender i et lavpunkt, der ender med hele oversvømmelsen. Og for at undgå denne oversvømmelse er man nødt til at tænke en hel række af skybrudsprojekter ind, siger Mikkel Balskilde Hansen og fortsætter:

- Det, som vi kan se, når vi kigger i fremtidens prognoser, er, at vi kommer til at opleve mere intens og ekstrem regn. Så derfor må vi formode, at vi vil se flere tilstande som i 2011, og det skal vi sikre os imod. 

Regnvejrsbassin og skybrudsvej

Den nye metode med masterplaner betyder dermed, at det skybrudstekniske bliver tillagt større vægt, når det skal besluttes, hvilke projekter der skal sættes i gang. Samtig medfører det også, at der i første omgang skal gennemføres 156 foranalyser over de fire år. 

Nogle af de steder hvor der skal laves projekter, er blandt andet i Lersøparken og på Enghavevej. Her skal der henholdvis laves et stort bassin, som skal opsamle store regnmængder fra området mellem Lyngbyvej, Utterslev Torv og Bispebjerg Torv, og en skybrudsvej, som kan føre vandet fra området omkring Enghavevej videre til et bassin på Sydhavns Plads og derfra videre ad til havnen. 

Indtil videre har forvaltningen afsluttet første del af det kombinerede skybruds og parkprojekt i Scandiagade i Sydhavnen. Her er der lavet sænkede haver, som skal opsamle og tilbageholde regnvand efter skybrud. Projekter på Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen står klar til indvielse i februar 2019.