København: 10.000 vil mindes ofrene i Paris

Omkring 10.000 mennesker har tilmeldt sig en mindehøjtidelighed for ofrene for terrorangrebet i Paris i fredags.

Tusindvis af mennesker vil søndag mødes foran den franske ambassade i København for at mindes ofrene for det blodige terrorangreb i Paris i fredags.

Mindehøjtideligheden er arrangeret af en lang række ungdomspartier og starter klokken 17. Arrangørerne opfordrer folk til at medbringe blomster, fakler og lys.

"Vi skal vise, at vi på trods af politiske forskelle og uenigheder, kan stå sammen imod vold og imod terror. Derfor samles vi i morgen, søndag, kl. 17.00 foran den franske ambassade med lys, fakler og blomster for at mindes dem, der ikke er blandt os mere og for at vise vores respekt og opbakning til Frankrig. Vi håber, at I vil stå sammen med os", lyder det på Facebook, hvor 9800 søndag morgen har tilmeldt sig begivenheden.

Københavns Politi meddeler søndag morgen, at den stort anlagte mindehøjtidelighed kan påvirke den offentlige transport i København.

- Det kan ikke udelukkes, at der vil ske omlægning af busser i forbindelse med arrangementet. Specielt ikke, hvis der kommer flere tusinde mennesker, som det ser ud til. Hvis man vil holde sig orienteret på den front, kan man kontakte Movia, siger vagtchef ved Københavns Politi Carsten Reenberg til TV 2 Lorry.

Hvis du også vil deltage i arrangementet, kan du tilmelde dig mindehøjtideligheden her.

Der vil også være en andagt i den franske Reformert Kirke i København klokken 11.15. Her deltager Frankrigs ambassadør i Danmark, François Zimeray.

Klokken 11.30 er der desuden gudstjeneste til ære for ofrene i Sakramentskirken.

Lørdag eftermiddag og aften mødtes mange i Helligaandskirken i hjertet af København. Kirken slog ekstraordinært dørene op frem til halv to søndag nat for at stå "til rådighed for sørgende og opbragte mennesker" efter terrorangrebet i Paris.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Lynetteholm

Lynetteholm rykker tættere på: Forhastet proces, mener kritikere

Ulla ved rampe_SpOs_H

playInstitut for Menneskerettigheder: København blandt de dårligste i Europa

vandmasser domus vista

playSe de vilde billeder: Sådan så det ud, da sprængt vandrør oversvømmede højhus

Cityringen

playBeboere plages af støj fra metroen – nu skal der sættes ind med tre tiltag

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere