Knippelsbro i København spærret for trafik

Politiet har afspærret Knippelsbro i København, da en teknisk fejl gør, at broklapperne ikke kan lukke.

Knippelsbro i København er spærret for al trafik på grund af en teknisk fejl, som er opstået, efter at broklapperne var oppe, da en båd skulle passere broen. Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.

- Broklapperne sætter sig fast, så der er en sprække på 10 til 20 centimeter midt på broen. Man er lidt usikker på, hvad og hvor meget der er galt, siger vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi.

Derfor har politiet lukket broen efter ønske fra By & Havn, der står for vedligeholdelsen af Knippelsbro, forklarer vagtchefen.

Det er endnu uvist, hvornår broen åbner igen. Trafikanter opfordres til at benytte Langebro eller Sjællandsbroen, mens Knippelsbro er spærret.

Opdatering: Politiet oplyser klokken 11.02, at Knippelsbro igen er åben for trafik.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Ny Ellebjerg. Olivas Borehoved 06. Foto Metroselskabet

Boremaskiner krydser byen - denne gang over jorden

elbusser københavn frederiksberg

14 buslinjer omlægges til el i 2022 – heriblandt to travle ruter i København

Sne veje

Flere trafikuheld i aftes - pas på isglatte veje her til morgen

øresund helsingør helsingborg

Skåne vil bygge fire tunneler mellem Helsingør og Helsingborg

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere