Kim Wall mindes med motionsløb på fredag

Alle er velkomne til at deltage i mindeløbet, oplyser arrangørerne på Facebook.

Det er snart et år siden, at Kim Wall sejlede ud med Peter Madsen i hans hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus.

Sejlturen endte som bekendt fatalt for den kun 30 år gamle svenske journalist, der blev mishandlet, dræbt og parteret af den danske ubådskaptajn.

På årsdagen for Kim Walls død kan man være med til at ære hendes minde, når motionsløbet Run for Kim bliver afholdt ved voldene på Christianshavn nu på fredag den 10. august klokken 17.

Initiativtageren til mindeløbet er Kim Walls veninde Mia Dahlgren Winther. 

Udover at mindes Kim Wall skal løbet også markere, at journalister verden over hvert år bliver dræbt i forbindelse med deres arbejde.

Alle er velkomne til at deltage i mindeløbet, oplyser arrangørerne på Facebook.

Sådan deltager du 

Det koster ti dollars at deltage i mindeløbet nu på fredag, og pengene går til Kim Wall Memorial Fund, der er startet af hendes venner og familie. Indbetalingen kan ske på https://www.gofundme.com/rememberingkimwall.

Pengene administreres af International Women's Media Foundation, og de vil blive brugt til stipendier til kvindelige journalister. Stipendierne bliver hvert år uddelt på Kim Walls fødselsdag den 23. april.

Den københavnske journalist Anne Kirstine Hermann var den første til at modtage et stipendium fra Kim Walls Mindefond.

Også andre steder i verden markeres Kim Walls død med mindeløb den 10. august. Det sker blandt ved Golden Gate Bridge i San Francisco og i Istanbul.

Peter Madsen håber på mildere straf

Peter Madsen blev idømt livsvarigt fængsel for mordet på Kim Wall. Selvom han kategorisk nægtede det bestialske drab, så valgte han at acceptere Københavns Byrets afgørelse om, at han er skyldig.

Han valgte dog alligevel at anke sagen i håb om, at landsretten vil lade ham slippe billigere. Østre Landsrets opgave bliver derfor alene at udmåle straffen til den 47-årige ubådskaptajn, når ankesagen skal behandles til september.

I alt skal retten bruge tre dage på at afgøre Madsens skæbne. Det drejer sig om 5., 12. og 14. september 2018, oplyste Statsadvokaten i København til nyhedsbureauet Ritzau tilbage i maj måned.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik