Kendt præst og folketingskandidat føder valgkampens første baby

Sognepræst og folketingskandidat for De Konservative Marie Høgh er blevet mor til en lille datter her midt i valgkampen.

Selvom meningsmålingerne viser et solidt rødt flertal, så er der alligevel lidt at glæde sig over for Det Konservative Folkeparti her midt i valgkampen.

Tirsdag i denne uge kom Folketingsvalgets første baby nemlig til verden, da den kendte sognepræst og debattør Marie Høgh, som stiller op som konservativ folketingskandidat i København, fødte en lille datter.

Det oplyser hun via sin kampagneleder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sognepræst og debattør Marie Høgh i hendes sognepræstbolig i Uggeløse i Nordsjælland.
Sognepræst og debattør Marie Høgh i hendes sognepræstbolig i Uggeløse i Nordsjælland.
Foto: Linda Kastrup - Ritzau Scanpix

34-årige Marie Høgh fødte sin datter ved kejsersnit på Roskilde Sygehus. Både hun og datteren har det godt, dog er de stadigvæk indlagt på barselsafdelingen.

Marie Høgh er opstillet for Det Konservative Folkeparti i Københavns storkreds og skønnes at have reelle chancer for at komme i Folketinget ved valget den 5. juni.

Forventer at være klar igen om få dage

Fødslen vil dog ikke påvirke Marie Høghs opstilling og planlagte valgkamp, og hun forventer at genoptage sin kampagne med debatter og uddelinger allerede om få dage.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses Marie Høgh på en af hendes valgplakater, som lige nu hænger rundt omkring i København.
Her ses Marie Høgh på en af hendes valgplakater, som lige nu hænger rundt omkring i København.
Foto: Philip Davali - Ritzau Scanpix

Marie Høgh er sognepræst i Lynge-Uggeløse Sogne på Nordsjælland.

Hun arbejder som klummeskribent for BT og Kristeligt Dagblad og medvirker desuden i Søndagsfrokosten på P1 og News og Co. på TV 2.

Privat er hun gift, og udover hendes nyfødte datter har hun også to papbørn.

Hendes politiske mærkesager er sammenhængskraft, kultur, uddannelsespolitik samt ansvar og frihed. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lars Løkke Rasmussen

Man skal passe på med at undervurdere Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra de konservative

Simon Aggesen

Borgmester med ”upassende” aprilsnar om corona – nu beklager han

Hvidovre Hospital, Fødsel

Sundhedsordfører: Rettigheder til fødende er ikke nok

20180726-151308-7-1920x1277we

Bekymrede forældre i Greve: Vores børn kan se porno i skoletiden

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere