Kendt komiker er selv blevet truet - nu støtter han Ali

Det gør en forskel, at man får støtte fra andre, mener komikeren Omar Marzouk. Derfor besøgte Ali Parnian i Tingbjerg.

Støtten har været massiv til 19-årige Ali Parnian, der fik smadret sit bageri i Tingbjerg. Han fortæller, at det skete, efter han havde sagt nej til at betale beskyttelsespenge.

quote Det er klart, at han er bange, men det bliver aldrig bedre, hvis der ikke er nogle der tør.

Omar Marzouk

En indsamling har rundet de 300.000 kroner, og politikere og private udtrykker deres støtte. Og tirsdag fik Ali Parnian også besøg af komikeren Omar Marzouk. 

Han synes, det er vigtigt at vise, at det ikke er ok, det der foregår.

- Man bliver pissebange, når sådan noget sker. Jeg har selv prøvet at blive truet af alle sådan nogle tosser, siger komikeren Omar Marzouk. 

Så meget opmærksomhed som muligt

Derfor kontaktede han bageriet.

Han håber, at han kan overtale Ali Parnian til at kæmpe for sin butik og høre, hvad han kan gøre for at hjælpe med at få butikken op at køre igen.

- Det er klart, at han er bange, men det bliver aldrig bedre, hvis der ikke er nogle der tør, siger Omar Marzouk og fortsætter:

- Det er ikke bare hans butik, de smadrer, det er meget mere end det, så jeg håber virkelig ikke, at han giver op, siger komikeren.

Vil ikke genåbne i Tingbjerg

Der er samlet over 300.000 kroner ind til Ali, der fik smadret både kasseapparat, ruder, stole, ovn, lamper mv. i sit bageri.

Den store støtte betyder meget for ham, understregede han tirsdag, da det gør, at han kan åbne en butik igen.

Han står dog stadig fast på, at det ikke bliver i Tingbjerg: 

- Nu kan jeg stadig arbejde, men hvis jeg dør, kan jeg ikke gøre noget som helst. Når de truer mig direkte, så laver de ikke sjov, har han tidligere sagt til TV 2 Lorry.

- Jeg ved ikke, hvem i er, men tak til jer alle, sagde han om den økonomiske støtte.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik