Kendt DJ bruger modeuge til at redde truede isbjørne

DJ'en MORTEN lancerer i forbindelse med modeugen en kollektion, der skal være med til at redde de truede isbjørne.

Copenhagen Fashion Week er skudt igang - og det betyder en uge i modens og ikke mindst forbrugets tegn.

quote Der er godt at se, hvordan mode- og musikbranchen er med til at gå foran.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Men mode behøver ikke være lig med at købe uden tanke.

DJ'en Morten Breum, der også går under kunstnernavnet MORTEN, har lavet en kollektion, der sætter fokus på klimaforandringer i samarbejde med organisationen WWF Verdensnaturfonden, der kæmper for at beskytte jordens natur. Tøjet fremvises og sælges kun under modeugen. 

Tøjet har isbjørnen som et gennemgående tema, mens WWF's logo bliver vist på bagsiden eller forsiden af hoodies, t-shirts og langærmede bluser.

Sådan ser hoodien i MORTENs og WWF Verdensnaturfondens kollektion ud.
Sådan ser hoodien i MORTENs og WWF Verdensnaturfondens kollektion ud.
Foto: Warner Music

- Klimaforandringer er virkelig noget, der lige nu har kæmpe konsekvenser for isbjørnen, og jeg har længe gerne ville bruge min stemme og position til at gøre en forskel. Derfor håber jeg meget, at det her initiativ kan være med til at skabe et øget fokus, siger Morten Breum i en pressemeddelelse.

Skal man have fingre i kollektionen, skal man dukke op til eventet onsdag under modeugen i Cinemateket i København. Overskuddet af salget af kollektionen går til WWF Verdensnaturfond. 

Isbjørne kan være på vej mod udryddelse

Copenhagen Fashion Week

  • Copenhagen Fashion Week afholdes hvert år i februar og august.
  • Det er nordens største modeuge.
  • Danish Fashion Institute stabler modeugen på benene med støtte fra blandt andre Københavns Kommune.
  • Den første modeuge blev afholdt i 1958 under navnet Dansk Modeuge. Her viste man udelukkende dametøj, mens der i dag er tøj for begge køn.

Isbjørne er nogle af de dyr i verden, der er værst påvirkede af klimaforandringerne. De lever deres liv på kysterne langs de arktiske have, men de varmere temperaturer gør, at havisen smelter tidligere om foråret og dannes senere på efteråret. Det gør bjørnenes jagtsæson kortere, og det gør det sværere for dem at få nok mad til at overleve sommeren.

Hvis klodens temperatur fortsætter med at stige, som den gør i dag, så vil isbjørnene være udrydningstruede inden for de kommende 100 år.

- I WWF Verdensnaturfonden kæmper vi hver dag mod de alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne. Der er rigeligt arbejde at gøre for naturen, og vi har brug for alle gode kræfter. Derfor er det også godt at se, hvordan mode- og musikbranchen er med til at gå foran. Det er virkelig fedt, at MORTEN vil være med til at sætte fokus på de store problemer som den globale opvarmning skaber for isbjørnene, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.

Copenhagen Fashion Week fortsætter ugen ud.

I Danmark har vi kun isbjørne i Zoo. Da der faldt sne sidste vinter, var isbjørnen Noel meget tilfreds:

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik