Kanonslag og stenkast mod politiet i Pusherstreet

Der var ballade ved Pusherstreet i nat, da politiet ville hive et hegn ned. To unge piger blev anholdt.

Politiet rykkede sent tirsdag ud til Pusherstreet på Christiania for at fjerne et omdiskuteret hegn.

På hegnet er der påsat presenning, så pusherne kan stå tildækket bag hegnet: I fred for nysgerrige blikke og politiets kameraer. 

Under aktionen blev to unge kvinder anholdt for vold. Den ene er mindreårig. 

- To piger slår ud efter en kollega, og derfor bliver de anholdt, lyder det fra Danni Rise, Rask Force Pusherstreet, der oplyser, at de anholdte er 18 og 16 år.

Ved du noget?

Kontakt redaktionen på magr@tv2lorry.dk

På videomateriale fra episoden ses en ung pige ligge med hovedet mod jorden i håndjern. Den anden pige skriger og råber, mens hun bliver ført væk af poltiet.

Flere omkringstående personer er utilfredse og kommer med tilråb mod politiet. Der bliver blandt andet råbt: Psykopater, møgsvin, ludere, bøsser. 

Flere påpeger også over for poltiet, at det er en mindreårig, de har fat i. 

- Kan I godt lide at gøre små børn fortræd?, lyder det blandt andet. Derefter råber en anden:

- Giv de piger hjelme på.

Stenkast

På optagelserne høres også et brag. Ifølge Danni Rise, begynder folk at kaste med sten og kanonslag mod politiet. På optagelserne, som TV 2 Lorry har gennemset, kan man se, at der bliver kastet mælkekasser mod politiet, mens man kan høre lyden af glas, som smadres. 

Danni Rise oplyser, at politiet også har hele episoden dokumenteret på video. 

quote  De, der har kastet med sten mod politiet, kan se frem til, at vi fanger dem

Danni Rise, Task Force Pusherstreet

- Folk var tilsyneladende utilfredse. Det kan være pushere, beboere eller gæster.  De, der har kastet med sten mod politiet, kan se frem til, at vi fanger dem, siger han og tilføjer:

- Sidst det skete fik folk op til ni måneders fængsel. Flere af dem havde faktisk en ren straffeattest, inden det skete.

Ifølge Danni Rise er den 18. gang siden 31. august 2016, at politiet river det omdiskuterede hegn ned. 

 Chikaneaktion

- Det ligner en chikaneaktion. Det er bare symbolsk og har ingen praktisk betydning, lyder det fra Jørn Balther, der bor på Christiania.

Han mener kun, at politiet gør situationen værre, når de er forbi og hive hegn og boder ned i pusherstreet. 

- Man kan spørge, hvorfor de bliver ved. De burde lave en reel indsats. Hvis der er problemer med hash og stoffer, så er det vel et socialt problem, og ikke et problem, der kan løses ved at hive et par boder ned i tide og utide.

Jørn Balther gik her til morgen en tur ned as Pusherstreet. Han fortæller, at det ligner, at politiet også har hevet et par boder ned. Dette er ikke bekræftet af poltiet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik