Kanalrundfart risikerer at blive ramt af strejke

Kanalrundfarten i København er en meget populær turistattraktion her i sommervarmen, men nu er den truet af strejke.

Det er blandt andet dem, der sidder i billetkontoret, guiderne og dem, der står bag salgsarbejdet, hos virksomhederne Canal Tours og Strömma, der truer med at nedlægge arbejdet.

Virksomhederne, der har samme ejer, har nemlig ikke tegnet nogen overenskomst for dem, og flere af de ansatte oplever, ifølge HK, at de ikke har rimelige arbejdsvilkår:

quote De bliver ved med at udskyde forhandlingerne, og nu går den ikke længere.

Peter Moesgaard, faglig konsulent, HK

- Medarbejderne er rigtig pressede, og derfor har vi også fået over 80 nye medlemmer på bare tre måneder i den her virksomhed, fordi de presser dem så hårdt, siger siger Peter Moesgaard, der er faglig konsulent hos HK, og fortsætter:

 

 

- Det er ikke nogle ekstraordniært flotte arbejdsvilkår, de vil have. Det er den laveste barriere, vi snakker om. For eksempel bare retten til at få en minimalløn.

HK: Overenskomstforhandlinger bliver hele tiden udskudt

Ifølge HK har de været i dialog med Dansk Industri, Canal Tours og Strömma siden februar om at indgå en overenskomst, men det har først været muligt at lave en aftale om at afholde overenskomstforhandlinger den 2. august. Det blev imidlertid aflyst af Dansk Industri, Canal Tours og Strömma, og det er netop den aflysning, der har fået HK til, på vegne af de ansatte i Canal Tours og Strömma, at indgive den første konfliktvarsel:

- De bliver ved med at udskyde forhandlingerne, og nu går den ikke længere. Vi står selvfølgelig til rådighed, når som helst de ønsker at forhandle, men vi kan ikke skyde mødet til efter højsæsonen, for så mister konfliktvarslen sin betydning. Så er der jo ikke længere nogle turister, og en strejke vil ikke få ligeså hård gennemslagskraft, siger Peter Moesgaard. 

Kanalrundfartsdirektør afviser kritik

Dansk Industri ønsker ikke at udtale sig om sagen, men direktøren for Strömma Danmark, Mads V. Olesen, fortæller, at han ser anderledes på sagen. Han mener ikke, at forhandlingerne har trukket i langdrag:

- Det er nyt, at vi har snakket om overenskomstforhandlinger. Dansk Industri og HK havde snakket om at starte forhandlingerne den 2. august, men da jeg ikke er i Danmark den dag, har jeg meddelt, at det ikke kan lade sig gøre, siger han.

quote Jeg er interesseret i, at de ansatte har de bedst mulige vilkår, og jeg er ikke sikker på, at en overenskomst vil gavne dem.

Mads V. Olesen, direktør, Strömma Danmark

Efter HK har indgivet deres konfliktvarsel, har Strömma-direktøren foreslået, at parterne i stedet mødes den 1. august. Men han mener ikke, at en overenskomst nødvendigvis vil gavne sine ansatte:

- Jeg er interesseret i, at de ansatte har de bedst mulige vilkår, og jeg er ikke sikker på, at en overenskomst vil gavne dem. For eksempel giver pension ikke mening for sæsonmedarbejdere, fordi der følger nogle omkostninger og forsikringer med, der kan betyde, at det ender med, at pensionsopsparingen udhuler sig selv, siger han.

De ansatte hos Strömma og Canal Tours, der er medlem af HK, har i dag hverken en arbejdsmarkedspension, weekend- og aftentillæg, fuld løn under en del af en barselsorlov, selvvalgt efteruddannelse, den sjette ferieuge eller et fritvalgstillæg på 3%, oplyser HK.

Strejken kan blive en realitet fra den 7. august, hvis Canal Tours og Strömma ikke har underskrevet en overenskomstaftale inden da.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Natteliv

playDansk Erhverv kritiserer udkast til plan for nattelivet i København

krydstogtskib

Overborgmester og kulturborgmester uenige om antallet af krydstogtskibe

turister i nyhavn

Her er planen der skal redde turismen i København

Din Tøjmand Køge(1)

playButiksejere jubler og melder klar til genåbning

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere