Kampklædt politi stormer Amager Centret: Søger personer med gevær

Politiet var massivt til stede i Amager Centret, da de fik en anmeldelse om personer, der gik rundt med en geværlignende genstand.

OPDATERING KL. 17.20:

- Vi kan se på overvågningsbilleder derudefra, at personerne har forladt stedet igen, fortæller Henrik Svejstrup, der er vagtchef hos Københavns Politi.

- Men det tyder på, at det er en familie med nogle større børn. Så muligvis er det et hardballvåben, som man har forsøgt at gemme lidt væk, siger vagtchefen.

Et hardballvåben er et legetøjsvåben, der skyder med plastikkugler. Men ofte ligner hardballvåben umiskendeligt den ægte vare.

- Det er naturligvis noget, vi tager alvorligt, når vi får sådan en anmeldelse, og noget, som vi reagerer på, fortæller Henrik Svejstrup.

ORIGINAL ARTIKEL:

- Vi er derude i øjeblikket, ja.

Sådan lyder beskeden fredag eftermiddag fra central vagtleder hos Københavns Politi, Henrik Svejstrup.

Han bekræfter overfor TV 2 Lorry, at politiet er ved centret, der ligger på hjørnet mellem Amagerbrogade og Holmbladsgade.

Ifølge kilder på stedet, er der muligvis tale om at politiet leder efter en eftersøgt mand.

- Vi har hørt, at der skulle være en eftersøgt, som muligvis er her i Amager Centret, siger et øjenvidne til TV 2 Lorry.

Han fortæller videre, at de afventer yderligere informationer fra centret, men at der ikke umiddelbart er noget dramatisk over situationen.

- Her er ret meget politi, fortæller øjenvidnet. 

Indsatslederens bil ved Amager Centret
Indsatslederens bil ved Amager Centret
Foto: TV 2 Kosmopol

Ifølge Ritzau skulle nogle personer være gået ind i Amager Centret med en geværlignende genstand.

Personerne har forladt stedet igen, men politiet er fortsat til stede.

- Det kan sagtens være to unge gutter, der går rundt med et legetøjsgevær. Hvis de læser det her, må de derfor meget gerne henvende sig til politiet, oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik