Kampagne kalder nu til kamp mod cigaretskodder

I København er man træt af de mange cigaretskodder på gader og stræder. En kampagne skal nu få københavnerne til at ændre adfærd.

”Ren Kærlighed til KBH” er navnet på kampagnen, der nu sætter fokus på de mange cigaretskodder, der hver dag smides på gaden, i græsset og i sandet.

- Der ligger rigtig meget affald på gaden. Folk er blevet lidt mere bevidste om at bruge skraldespanden. Det, der halter lidt, er cigaretskodder, siger Christina Bak, der er specialarbejder i Københavns Kommune, og som derfor går hver dag og samler andres affald op.

Christina Bak demonstrerer, hvordan en cigaret smides korrekt i affaldsspanden.
Christina Bak demonstrerer, hvordan en cigaret smides korrekt i affaldsspanden.
Foto: TV 2 Lorry

Og det er ikke så underligt, at Christina Bak fremhæver skodderne. Tal fra Teknik- og Miljøforvaltningen viser nemlig, at 87 procent af det henkastede affald er cigaretskodder.

”Grimt, dyrt og giftigt”

Målet med kampagnen er på sigt, at folk bliver mere bevidste om deres affald og dermed ændrer adfærd. Det er nemlig tiltrængt, mener enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Jakob Hjuler Tamsmark.

- Det er grimt, det er dyrt, og det er giftigt for vores miljø. Og der er faktisk andre gode muligheder til at komme af med cigaretskoddet, siger han.

Jakob Hjuler Tamsmark mener, at cigaretskodder på jorden er grimt, dyrt og giftigt.
Jakob Hjuler Tamsmark mener, at cigaretskodder på jorden er grimt, dyrt og giftigt.
Foto: TV 2 Lorry

I kommunen har man gode erfaringer med at inddrage borgerne, og Jakob Hjuler Tamsmark håber derfor, at man nu har knækket koden til en adfærdsændring.

- Vi kan jo faktisk se at ved at gå i dialog med borgerne og få dem til også at tage hånd om byen, så flytter det faktisk på adfærden hos rigtig mange borgere. I hvert fald meget mere, end hvis vi bare kommer med vores løftede pegefingre og skælder ud, forklarer enhedschefen.

Godtvejrs-patruljen er på gaden

Ud over at sprede budskabet på plakater, reklamespots i busser og på sociale medier, så kører Godtvejrs-patruljen også ud på deres ladcykel hver uge hele sommeren. De skal nemlig tale med folk om at smide affald ud, og så deler de både affaldsposer og lommeaskebægre ud.

Manden, der styrer ladcyklen, hedder Jeppe Brandt, og han er glad for at kunne komme ud og gøre en forskel og være med til at arbejde for en ren by.

- Hver gang vi deler et lommeaskebæger ud, så er jeg da sikker på, at der er i hvert fald et cigaretskod, måske mange cigaretskodder, der vil havne i skraldespanden i stedet for at havne i naturen. Og det er jo de små ting, der gør den store forskel, siger han.

Jeppe Brandt var i dag sammen med Christoffer Høeg ude på Københavns gader som Godtvejrs-patrulje.
Jeppe Brandt var i dag sammen med Christoffer Høeg ude på Københavns gader som Godtvejrs-patrulje.
Foto: TV 2 Lorry

Desuden kæmper man både i Godtvejr-patruljen, men også generelt i kommunen for at aflive en myte, der afholder folk fra at smide deres skod i affaldsspanden. Nogle er nemlig bange for at antænde affaldet med sit skod. Men det behøver man ikke at være nervøs for, forklarer Christina Bak.

- Hvis man skal slukke cigaretten korrekt, så slukker man den lige på kanten af affaldsspanden og så smider skoddet ned i. Man behøver ikke at være bange for, at det tænder ild i affaldsspanden, for der ligger så mange forskellige ting nede i skraldespanden, og spandene er lavet til, at de kan tåle en vis varme, siger hun.

Københavns affald i ton

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

20170831-133307-L-1920x1278we

Nu har 75 procent af borgerne på Frederiksberg igen rent drikkevand

20180704-121453-A-1920x1263we

Se kortet: Nogle Frederiksberg-borgere kan igen drikke vandet

lea wermelin

playMinister går ind i sag om affalds-koks i kommuner: - Kan gå ud over borgerne

60_percent

playNy affaldssortering forsinket i næsten alle Lorry-kommuner

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere