Kaj får turistinformation, så gæster ser andet end havfruen

De udenlandske krydstogt-gæster vælter til København i øjeblikket - nu får de deres egen lille turistinformation.

Oceankaj på Nordhavnen får nu en turistinformation.

quote Med en turistinformation kan vi  også vise dem hen til andet end Den Lille Havfrue og Tivoli.

Carl Christian Ebbesen, DF, kultur- og fritidsborgmester i København

Går man forbi på den rigtige dag vælter det nemlig ind med turister. I løbet af sommeren lægger 129 krydstogtskibe til på kajen fyldt med turister.

Og de skal tages godt imod. Turistinformationen skal give gæsterne inspiration til, hvad de skal lave i de dage eller timer, de tilbringer i København. 

- Det er ektremt vigtigt for København, at vi modtager vores turister på en god måde. Med en turistinformation kan vi  også vise dem hen til andet end den lille havfrue og Tivoli. Og hvis de er her i flere dage, så kan de tage en tur til Kronborg eller Roskilde, siger kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen, DF, der var med til åbningsfesten mandag.

- De kan se nogle af de ting, som de måske ikke ville opdage, hvis de ikke fik en god vejledning, siger han.

Skibene, der sejler fra Oceankaj, både starter og slutter i København, og derfor tilbringer mange af turisterne et par dage i byen før eller efter sejlturen. 

- Det at skabe en god oplevelse, det er utrolig vigtigt, fordi der er lidt afstand herinde fra til Indre By. Det er vigtigt, at de får en god service, og at de føler sig velkomne, siger overborgmester i København, Frank Jensen, Soc. Dem., der også deltog i åbningsfesten. 

Udover skibene på Oceankaj kommer der 163 krydstogtskibe til Langelinie, hvor der befinder sig turistguider, der skal føre turisterne på rette vej.

Man forventer, at der kommer 855.000 krydstogtturister til København i 2017. 

Turistinformationen er blevet til i samarbejde med blandt andre CruiseCopenhagen og Copenhagen Malmø Port.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik