Kæmpe prisforskel: Sådan kan studerende spare kassen på en bolig

Der er store månedlige besparelser at hente på huslejen, hvis de kommende studerende er villige til at bosætte sig uden for København.

Boligsøgningen er i fuld gang for de kommende studerende, og en ny undersøgelse fra Akutbolig.dk viser, at der er mange penge at hente ved at flytte til forstæderne frem for indre København.

Undersøgelsen viser for eksempel, at studerende kan spare 1.992 kr. på huslejen om måneden ved at flytte til Rødovre, og det kræver kun en rejsetid på 17 minutter for at stå på Nørreport station. 

De studerende kan spare helt op til, hvad der svarer til en tredjedel af SU’en, hvis de bosætter sig i forstæderne.

Om undersøgelsen

  • Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne for lejeboliger i København og beregnet hvad en bolig på 50 kvadratmeter i gennemsnit koster. Dette er blevet sammenlignet med tilsvarende data for byer i pendlerafstand fra København.
     
  • Undersøgelsen er baseret på kvadratmeterpriser på 9.151 lejeboliger i de pågældende byer, der har været annonceret ledige på Akutbolig.dk i indeværende år.
     
  • Transporttiden baseres på søgninger på Rejseplanen.dk, og dækker derfor alene over offentlig transport og ikke andre former for transportmidler.


Kilde: Akutbolig.dk

Det betyder, at de kan fokusere mere på studiet, da de ikke behøver at arbejde lige så meget ved siden af studiet, som hvis de bor i indre København for at få budgettet til at hænge sammen. 

- Selvom de studerende ikke selv føler, at de har nogle krav til selve boligen, så er beliggenheden det absolutte sværeste krav at opfylde, når det gælder København, og huslejen skal kunne betales med en SU, siger Daniel Juhl, administrerende direktør for Akutbolig.dk, i en pressemeddelelse.

Se besparelserne ved at pendle til Nørreport fra nærliggende områder i nedenstående tabel:

 
 
Foto: Tabel: Akutbolig.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik