Kæmpe have-byggeri sat i gang: Samler tre museer i ét

Fredag begyndte nedrivningsarbejdet, der skal skabe plads til det nye Statens Naturhistoriske Museum. Museet bliver omkring 30.000 kvadratmeter.

Arbejdet med at bygge det nye Statens Naturhistoriske Museum er i gang.

Det oplyser Vejdirektoratet, der er bygherre på byggeriet. 

Det nye Statens Naturhistoriske Museum bliver 30.000 kvadratmeter stort og kommer til at bestå af en ombygning af de eksisterende bygninger i Sølvtorvskomplekset og nye underjordiske museumsrum.

Kæmpe museumsbyggeri - under jorden

Halvdelen af de 30.000 kvadratmeter er i eksisterende bygninger, mens størstedelen af de nye kvadratmeter bliver bygget under jorden.

Det nye museum samler Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum i ét museum i Botanisk Have.

Den første fase af byggeprojektet består i nedrivning af og klargøring i området ved Sølvtorskomplekset. I forbindelse med klargøringen er der blandt andet et drivhus, der skal rives ned. Arbejdet betyder, at dele af Botanisk Have bliver afspærret. 

Byggeriet af Statens Naturhistoriske Museum kommer til at koste 950 millioner kroner og finansieres af Københavns Universitet og store donationer til universitetet fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Det Obelske Familiefond.

Desuden bidrager staten til finansieringen af det nye museum.

Museet er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der blandt andet også har tegnet Axel Towers, Havneholmen, Skuespilhuset og Tietgenkollegiet.

Det nye Statens Naturhistoriske Museum forventes at være klar ved årsskiftet 2022/2023.

Sådan kommer Statens Naturhistoriske Museum til at se ud udefra
Sådan kommer Statens Naturhistoriske Museum til at se ud udefra
Foto: Vejdirektoratet
Her ses en model af det kommende Statens Naturhistoriske Museum
Her ses en model af det kommende Statens Naturhistoriske Museum
Foto: Vejdirektoratet
Sådan kommer Statens Naturhistoriske Museum til at ud oppefra
Sådan kommer Statens Naturhistoriske Museum til at ud oppefra
Foto: Vejdirektoratet

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik