Jyske banker overtager mastodonternes kunder

Jyske banker udnytter det tomrum og behov for kundekontakt, som de store banker har efterladt i København.

Sideløbende med, at de store banker over de senere år har lukket filialer i København og på Frederiksberg, har andre pengeinstitutter taget over.

Børsen fortæller tirsdag, hvordan mange af de 71 filialer, som Danske Bank og Nordea har lukket i hovedstaden siden 2012, er blevet afløst af mindre jyske banker, som etablerer sig med en filial her.

Og det skyldes ikke kun, at en del af bankernes kunder med tiden er rykket til København.

Målet er også at kapre nye kunder, og det lykkes blandt andet for Sparekassen Kronjylland.

Og Allan Aaskov, der er områdedirektør for Sparekassen Kronjylland Øst, er ikke i tvivl om, hvorfor kunderne vælger de små banker frem for de store.

- Det handler om kundekontakt. Produktmæssigt kan vi jo ikke tilbyde andre produkter end de andre pengeinstitutter. Det er simpelthen vores serviceniveau, der skal gøre forskellen.

- Det afgørende for de kunder, som vi har fået ind, er blandt andet, at de kan ringe direkte ind til deres rådgiver, uden at de skal igennem et call-center, siger han til Børsen.

Bankerne lukker

Der er 198 bankfilialer i København, Frederiksberg og Storkøbenhaven. 

Siden 2012 har Danske Bank og Nordea lukket 71 filialer i området. 

Flere jyske banker har åbnet filialer. Blandt andet Sparekassen Kronjylland, Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank. 

Kilde: Børsen, Bankresearch

Mikkel Korntved, der er direktør og seniorrådgiver i konsulentvirksomheden Loyalty Group, er heller ikke i tvivl om, at de store banker selv har været med til at bane vejen for konkurrenterne.

- I jagten på kortsigtet afkast saver flere banker en vigtig gren over, som de selv sidder på, ved at fjerne den personlige kontakt, siger han til avisen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik