Jubiii: Nu får Rådhuspladsen sine træer

Arbejdet med at gøre Rådhuspladsen færdig efter metrobyggeriet er nu så langt, at der kan plantes træer.

Rådhuspladsen i København er kendt af alle. Det er her, der er folkefester, koncerter, fejring af sportshelte og så videre. Men pladsen har i årevis været præget af byggriet på metroens cityring. Nu er arbejdet over jorden næsten færdigt,  og indsatsen for at skabe en ny rådhusplads er i fuld gang. I dag får pladsen plantet træer.

Sådan kommer Station Rådhuspladsen til at se ud. 
Sådan kommer Station Rådhuspladsen til at se ud. 
Foto: Metroselskabet

 - Det er fantastisk rart, at vi så småt er ved at få Rådhuspladsen tilbage, oven i købet i en bedre og grønnere udgave. De store metrohegn er nu væk fra Cityringens byggepladser, og mens stationerne færdiggøres under jorden, gøres pladserne på gadeplan klar til at kunne indtages igen. Det bliver godt at få byen tilbage – nu med en ny metrolinje nedenunder til gavn for alle byens borgere og gæster,” meddeler overborgmester Frank Jensen.

Det område, der nu plantes træer i, ligger mellem H.C. Andersens Boulevard og Vester Voldgade. Her lå før en masse busholdepladser og den forkætrede sorte busterminal, der blev revet ned, da metrobyggeriet startede. Nu bliver det et grønt område med en miniskov - 59 træer i alt - og en cykelsti, der slynger sig mellem træerne.

Da planerne for den nye Rådhuspladsen blev kendt, sendte vi dette indslag:

Planerne flytter blandt andet Dragespringvandet og placerer en masse træer på Rådhuspladsen.

Den lille skov kommer til at bestå af træsorterne robinie, spidsløn, japansk løn, vandgran og rød hestekastanje. De sidste af træerne bliver plantet senest fredag i denne uge.

Selv om Rådhuspladsen tager hastigt form, så går der alligevel mere end et halvt år, før man kan bruge det, der ligger under Rådhuspladsen - den nye metro. Rådhuspladsen metrostation forventes af få 14.000 ombordstigninger i døgnet - og derfra kan de køre for eksempel til trinaglen på syv minutter eller til Frederiksbrg Allé på bare fire minutter.

Se Søndagsmagasinet om Cityringen her:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik