Jørgen blev fundet død på Amager: Alarmcentral får kritik

Alarmcentralen får kritik, efter man undlod at sende en ambulance til en konfus og forslået mand, som senere blev fundet død.

61-årige Jørgen Kihle Christensen blev en januardag i 2015 fundet død et vandreservoir på Vestamager i København. 

Timer før havde et vidne mødt ham på Vestamager Station, hvor man ringede efter en ambulance til den tilskadekomne. For det var Jørgen Kihle Christensen. Han var konfus og blødte i ansigtet. 

Men ambulancen blev aldrig sendt afsted. 

Et vidne fortalte 112, at manden frabad sig hjælp - men paramedicineren spurgte ikke selv Jørgen Kihle Christensen, om han havde brug for en ambulance.

Og det er imod reglerne, vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, skriver Politiken.

Efterfølgende skulle Jørgen Kihle Christensen selv finde vej til hjemmet fem kilometer væk. Han blev næste dag fundet druknet. 

På trods af kritikken, har statsadvokaten vurderet, at sagen ikke er grov nok til at sigte nogen efter straffeloven. 

Og der er heller ikke mulighed for en faglig sanktion, da paramedicinere ikke er omfattet af autori-sations-loven. 

Tilbage står Jørgen Kihle Christensens kone og børn - de har både kæmpet med sorgen og systemet. Hør i vidoen hvordan de har det i dag. 

Jørgen Kihle Christensens kone, Kimberly Tess Pedersen og hendes datter kæmper stadig med at komme oven på og videre i livet efter ulykken. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik