Johanna og Sofies smarte idé: Loppemarked for børnefamilier

Deleøkonomi - nu også et tilbud til børnefamilierne.

Børnefamilierne kender det ud og ind. Ungerne vokser med redkordfart - og ethvert nyindkøb bliver meget hurtigt for småt. Og dankortet bliver hurtigt ret så varmt, når man skal følge med.

Men nu har to kvinder sat ind med et tilbud, der kan gøre børnefamiliernes liv både nemmere og billigere - et loppemarked for børnefamilier.

Finsk-fødte Johanna Kiel Nielsen kender fændomenet fra sit hjemland, hvor der findes loppesupermarkeder. Den idé har hun så boblet på i mange år her i Danmark.

-Og så sad jeg en sen aften i juni sammen med min veninde Sofie Brandt og snakkede om det - og ret hurtigt kiggede vi på hinanden og sagde: Ja, vi gør det sgu!, lyder det fra Johanna Kiel Nielsen.

quote Ja, vi gør det sgu!

Johanna Kiel Nielsen

Og så var der ikke langt fra ord til handling - i morgen åbner de to kvinder et 500 kvadratmeter stort indendørs loppemarked - Børneloppen - for børnefamilier på Gammel Køge Landevej i Valby. Her kan folk, der har noget til salg, leje en stand, hvor deres aflagte børneudstyr bliver placeret.

Johanna Kiel Nielsen og Sofie Brandt tager sig af salget - og skal have kommission for det, så på den måde skal sælgerne altså ikke selv stå på markedet.

De to kvinder har sagt deres faste jobs op for at kaste sig ud i projektet.

-Jeg har været salgschef i Tryg, og Sofie arbejdede som pædagog. Men vi tror på det her projekt, så vi har begge sagt op, fortæller Johanna Kiel Nielsen.

De har hver to døtre, som går i skole sammen og har selv været veninder i årevis.

Hun fortæller, at det meste af butiksarealet allerede er booket af sælgere, som har hørt om projektet.

Og fra i morgen på åbningsdagen skal det vise sig, om ideen kan bære, og om børnefamilierne er klar til den form for deleøkonomi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik