Joakim von And indtager København i nyt blad

Joakim von And rejser til København for at møde andetegneren Don Rosa i nyt Anders And-blad.

Joakim von And er ankommet til Københavns Hovedbanegård. Han bliver skygget af Hexia de Trick, der er ude efter Joakims berømte lykkemønt.

Hun er nær ved at fange ham, men Joakim undslipper og fortsætter - tro mod hovedstadens omdømme - via cykeltaxa mod Rundetårn. Her skal Joakim møde sin gamle ven, andetegneren Don Rosa.

Det går ikke stille for sig i Anders And & Co. nr. 46, der udkommer i dag, torsdag.

Anledningen til den særlige historie er, at virkelighedens Don Rosa i weekenden vil være at finde i Rundetårn i forbindelse med tegneseriefestivalen Art Bubble.

Don Rosa er er en berømt forfatter af Anders And-tegneserier. Han betragtes af mange som den største nulevende andetegner.

- Det er en stor ære, at vi har fået lov til at tegne Don Rosa og lade ham indgå i denne livlige historie, som tilmed foregår i København, siger Gitte Hoffman Hansen, der er marketingchef ved Egmont Publishing, der udgiver Anders And-bladet.

Tegneren, der 'andeficerer' Don Rosa i det nye Anders And-blad, er en af Rosas kolleger - italienske Marco Rota. Han er tidligere cheftegner for de italienske Disney-blade, og som siden 1992 har været tilknyttet det danske Anders And-blad.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik