Jens Kramer Mikkelsen siger endeligt farvel til By & Havn

Jens Kramer Mikkelsen har i mange år været en central figur i Københavns udvikling. Men efter 14 år som direktør i først Ørestadsselskabet og siden By & Havn er det nu blevet tid til at vinke farvel.

Jens Kramer Mikkelsen. En byudviklingens mand. En tidligere overborgmester i København. En mand med en af byens mest magtfulde poster. Nu takker han af efter 14 år som direktør i Ørestadsselskabet og By & Havn. 

 
 
Foto: Sara Gangsted - Ritzau Scanpix

Han har været direktør for selskabet By & Havn siden det blev etableret i 2007 og fratræder nu selv samme post på torsdag. 

- Det har været en fantastisk rejse med By & Havn og Ørestadsselskabet gennem den sidste 14-årige periode, siger Jens Kramer Mikkelsen. 

En metro og en Ørestad
Han er særligt kendt for at gå forrest i planerne om Ørestaden og Københavns Metro, som for alvor kom på bordet, da han sad som overborgmester i København. I 2004 forlod han den post for at fortsætte som direktør i først Ørestadsselskabet og siden By & Havn, der står for udviklingen af blandt andet Ørestad.

En bydel Jens Kramer Mikkelsen selv holder meget af. 

- Jeg synes, det er en fantastisk bydel der er her, på grund af metroen, og metroen er her på grund af Ørestaden, så de to ting har et skæbnefællesskab. Byen og banen hænger sammen, siger han til TV2 Lorry, da vi møder ham i metroen til en snak om Ørestaden. 

Ørestaden under kritik 
Men Ørestaden er ikke blevet til uden kritik. Udviklingen af Ørestaden er af flere omgange blevet kritiseret for de golde områder, kolde bygninger og mennesketomme arealer. En kritik som preller af på den afgående direktør. 

- Jeg synes, det er lidt syret. Det starter med en metro et sted, hvor der ikke bor nogen mennesker - det er hele idéen i det for at få den bæredygtige transportform. Og så kritiserer man et område, hvor der bor 300 mennesker med metro for, at der ikke er liv nok. Det liv kommer jo, når der kommer til at bo og arbejde mange mennesker, siger han. 

Syd for Royal Arena er det anslået, at der bliver plads til, at der kan bo 12-13.000 mennesker på sigt. 

Om de mange mennesker kommer, vil tiden vise, men der er på nuværende tidspunkt gang i ikke færre end tyve boligbyggerier i kvarteret omkring Royal Arena. 

Et nyt kapitel
For Jens Kramer Mikkelsen kommer rejsen nu til at tage en ny drejning. Bag ham lukker metrodøren, som symbol på 14 år i byudviklingens tjeneste. Tilbage står en masse kraner og byggeprojekter - et passende billede på hans tid som direktør, vil nogle mene. 

- Det håber jeg! Der er nogle, der har sagt morsomt, at Kramer vil se kraner - eller sagde det for mange år siden - og der kan vi jo se rundt omkring, at det kom jeg til at se, afslutter han. 

Her adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen fra By & Havn sammen med PFA-topchef Henrik Heideby i 2013. By & Havn gjorde på det tidspunkt sit hidtil største jordsalg i Nordhavn til PFA Pension.
Her adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen fra By & Havn sammen med PFA-topchef Henrik Heideby i 2013. By & Havn gjorde på det tidspunkt sit hidtil største jordsalg i Nordhavn til PFA Pension.
Foto: Linda Kastrup - Ritzau Scanpix

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

udlejningskøretøjer

Flertal vil opkræve højt gebyr fra udlejningsløbehjul og cykler: Helt absurd, lyder kritikken

20201209-103931-L-1920x1280we

Kritikere vil udskyde Lynetteholm-plan til efter nedlukning - online debat er ikke nok

Line Barfod

Politisk sværvægter valgt som Enhedslistens borgmesterkandidat

Ulovlig hegn ved havn

playTrodser regler og indhegner havnefront: "Det er at pisse på fællesskabet," raser politiker

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere