Jakob Engel-Schmidt mister job efter kokainkørsel

Den københavnske handelsskole Niels Brock vil ikke længere fortsætte med Jakob Engel-Schmidt (V) som udviklingsdirektør.

Jakob Engel-Scmidts kokainkørsel i juli sidste år får nu vidtrækkende konsekvenser.

Han er færdig som udviklingsdirektør på Niels Brock. Det bekræfter handelsskolen til Ritzau.

- Det er kommet fuldstændig bag på os, og vi er naturligvis kede af det på Jakobs vegne; det er en stor både personlig og professionel tragedie, siger administrerende direktør på Niels Brock, Anya Eskildsen, i en pressemeddelelse.

Jakob Engel-Schmidt gik d. 1. oktober gik på orlov fra folketingsgruppen i Venstre for at tiltræde som udviklingsdirektør på Niels Brock. Men nu stopper han med øjeblikkelig virkning.

Skolen udtaler sig af princip ikke i personalesager, men bekræfter, at der er indgået en fratrædelsesaftale med Jakob Engel-Schmidt.

'Jeg har opført mig utrolig tåbeligt'

Anholdelsen af Jakob Engel-Schmidt skete 4. juli sidste år, hvor Jakob Engel-Schmidt blev stoppet på Lyngbyvej i København på grund af en lygtefejl. Det skrev Ekstra Bladet tirsdag på baggrund af en aktindsigt.

Politiet blev ifølge aktindsigten opmærksom på en "meget atypisk og mistankepådragende adfærd", der gjorde, at politikeren blev sigtet i henhold til spiritus- og narkoparagraffen.

Jakob Engel-Schmidt nægtede at deltage i både en udåndingsprøve og en narkometertest, og derfor blev han anholdt, lyder det i døgnrapporten.

- Jeg har opført mig utrolig tåbeligt. Jeg skammer mig over det. Det er uacceptabelt. Jeg skulle selvfølgelig bare have pustet og blæst med det samme. Men jeg var overbevist om, at der ikke var noget i mit blod, har V-politikeren blandt andet sagt til Ekstra Bladet, som fortæller, at han er blevet frakendt kørekortet i tre år og skal have en bøde.

Ikke kun færdig på Niels Brock

Politisk hænger Jakob Engel-Schmidt også i en tynd tråd. 

Venstres gruppeformand, Søren Gade, har allerede fastslået, at han har "meget svært ved at se, at han kan komme tilbage til en hverdag på Christiansborg”, skriver TV 2.

Kanalen selv vinker også farvel til V-politikeren.

Han stopper som paneldeltager på TV 2 News’ eftermiddagsprogram ’NEWS & Co’, hvor han senest medvirkede i mandags.

Sådan skrev politikeren tirsdag på sin Facebook-side:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik