Islands Brygge er en personlighed mindre: Mopper er død

Mopper fra 'Familien fra Bryggen' er gået bort, bekræfter Mikkel Kessler og Linse Kessler på deres Facebook-sider.

Ann Patricia "Mopper" Christiansen døde mandag den 21. november, og blev dermed 78 år gammel.

Hun blev kendt blandt danskerne for sin medvirken i tv-programmet 'Familien fra Bryggen', men masser af amagerkanere, københavnere og bryggebeboere har med garanti stødt på hende i bybilledet blandt andet omkring Haraldsborg Bodega, hvor hun og Ole Kessler mødtes.

De fik senere Mikkel sammen - en ikke helt ukendt søn.

Allerede i september afslørrede Linse Kessler under et pressemøde, at Mopper var alvorligt syg. 

- I det hele taget er det svært at være uden Mopper og forestille sig, at Mopper slet ikke er her mere. Det er det værste, og det prøver jeg også at lade være med, for hvis vi er rigtig heldige så - vi skal nok bruge et lille mirakel - så kan vi beholde hende, fortalte Linse.

Sygdommen blev konstateret i maj måned, og familieoverhovedet har da også været indlagt på Rigshospitalet af flere omgange. 

Hverken børn eller børnebørn har ønsket at udtale sig om, hvilken sygdom det drejer sig om. 

Udover sine to kendte børn efterlader Mopper sig tre børnebørn: Linses datter, 26-årige Stephanie, også kendt som 'Geggo' og Mikkels børn, to-årige Romeo og ni måneder gamle Rosa-Lia.

Derudover var hun oldemor til Stephanies datter, Alba, som hedder Ann til mellemnavn, opkaldt efter Mopper.

Faktisk har hun også en søn i England, som hun fik før sit møde med Ole Kessler i København. 

Linse Kessler og Mopper opdagede sammen sygdommen, da de besøgte et privathospital under optagelserne til sæson 10 af 'Familien på Bryggen'.

Ann Patricia "Mopper" Christiansen er især elsket for hendes ærlige og kontante udtalelser. 

I reality-serien på TV3 har hun erklæret Odense død, prutter sjove og Zumba kedeligt. 

Hun har med sin britiske accent og ægte, barske Brygge-jargon charmeret sig ind i hjertet på danskerne, der har fulgt hende liv med børnene, børnebørnene og hundene Pixie og Tanja.

Mopper kom til Danmark for at være au pair, og hun besluttede hurtigt at blive, fordi hun kunne lide de flotte danske mænd. 

Hun arbejde som teknisk tegner i Albertslund, mens Linse Kessler endnu var lille. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik