Insekt-elskere får hundrede tusinde til madprojekt

Malena Sigurgeirsdottir og Jessica Buhl-Nielsen vil mætte danskernes munde med orme og tissemyreæg. Og de skovler penge ind til projektet.

Fremtidens energibar består af chokolade, peanutbutter, cayenne pepper og så en god gang ormemel. 

quote Om to år har vi lavet et produkt, som kan blive en del af aftensmaden

Jessica Buhl-Nielsen, Dare to Eat

I hvert fald hvis det står til iværksætterne Malena Sigurgeirsdottir og Jessica Buhl-Nielsen, som står bag projektet 'Dare to Eat'. 

Og noget tyder på, at der er masser, som deler ildsjældenes overbevisning, for via crowdfunding-platformen Kickstarter, har de to fået samlet over 120.000 kroner ind. 

På det seneste har flere pengestærke investorerer ligeledes tilbudt at skyde flere hundrede tusinde kroner i projektet, fortæller kvinderne selv, som startede projektet i november 2016 og i dag arbejder fuldtid i deres køkken på Sydhavnen i København. 

Jessica Buhl-Nielsen har en baggrund inden for socialt og grønt iværksætteri, og Malena Sigurgeirsdóttir har studeret fødevarevidenskab på Cornell i USA, hvor hun netop har skrevet speciale om insekter. 

Og salgstalen er da også i orden. 

 

- Vi mener, at insekter er en del af løsningen på at redde verden. Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, som skal have noget at spise, siger Jessica Buhl-Nielsen til TV 2 Lorry. 

Der er nemlig flere fordele ved insektmad sammelignet med nutidens fødevarer. 

- Altså det at producere ét kilo insekt i forhold til ét kilo kød, det koster 2000 liter vand minder. 12 kilo fodder mindre. Og 100 gange mindre CO2, forklarer Malena Sigurgeirsdottir til TV 2 Lorry.

De har store planer for virksomheden, der endnu kun laver to forskellige typer af energibarer. 

- Om to år har vi lavet et produkt, som kan blive en del af aftensmaden og erstatte eksemeplvis en spaghetti bolognese. Det kan være pastaen, som er lavet af fårekyllingemel. Eller man kan lave noget falafel af insekter. Vi har alle mulige gode ideer, som vi skal til at eksperimentere med, siger Jessica Buhl-Nielsen.

Hun påpeger, at Malena skulle være specielt tosset med tissemyreæg. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik