Ingen anholdt efter masseslagsmål på Islands Brygge

Slagsmål med omkring tyve involverede personer endte med, at 17-årig blev snittet med en kniv.

Lørdag aften løb temperamentet af med godt tyve personer, der startede et slagsmål ved Islands Brygge i København.

Omkring 20 personer var involveret i masseslagsmålet, og en 17-årig ung blev snittet med kniv.

Personerne kom op at slås ved en bro, der går fra Islands Brygge over til shoppingcentret Fisketorvet.

Politiet har søndag formiddag endnu ikke anholdt nogen i sagen. 

- Vi har for nuværende ikke fundet gerningsmanden, der stak den 17-årige, siger vagtchef Henrik Stormer til TV 2 Lorry.

Han oplyser, politiet søndag morgen har ledt efter kniven med hundepatrulje.

Flere af dem, der var involveret i masseslagsmålet, stak af, inden politiet nåede frem til gerningsstedet, og de øvrige slagsbrødre har ikke været specielt interesserede i at snakke med politiet.    

- De har ikke været voldsomt meddelsomme, lyder det fra vagtchefen.  

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikket omkring klokken 20.30 lørdag aften.  

Den 17-årige blev hastet til hospitalet efter episoden, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

kokain.jpg

Kæmpe kokainfund i Hedehusene - firma vidste ingenting

brand pizzeria amager

Brand i pizzeria på Amager - beboere i opgang evakueret

drabet i skoven

Vigtige sms-beskeder i drabssag forsvandt i politiets varetægt

Retten i Roskilde

Mand tiltalt for forsøg på voldtægt af børn via datingside

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere