Indsamling til natcafé for hjemløse kvinder går over al forventning

Facebook-indsamling til fordel for natcaféen Cafe Klare på Vesterbro har rundet 100.000 kroner.

Det vælter i øjeblikket ind med donationer til den økonomiske udfordrede natcafé i Vesterbro Kulturhus, Cafe Klare, som tager sig af udsatte, hjemløse kvinder.

Som TV 2 Lorry forleden kunne fortælle, mister Cafe Klare fra årsskiftet en bevilling fra Københavns Kommune på en halv million kroner om året.

Det betyder, at natcaféen til den tid ikke længere vil kunne holde åbent i tidsrummet mellem 19.15 og 22.15, hvor der ofte kommer mange hjemløse kvinder, som trænger til at få lidt at spise og få noget social kontakt.  

Derfor startede Katrine Bartram Reinert fra Vesterbro i oktober måned en indsamling på Facebook, som skulle hjælpe natcaféen. Målet var at indsamle 100.000 kroner, men opbakningen har nu vist sig at være meget større, end hun havde forventet..

Fordobler indsamlingsmålet

Onsdag aften ved 21-tiden er der således blevet doneret mere end 107.000 kroner fra 580 personer via Facebook-indsamlingen.

- Det er fantastisk og langt over, hvad jeg turde forvente, og I har allerede været med til at sikre aftenåbent i noget af den kolde tid, skriver Katrine Bartram Reinert på Facebook.

Den massive opbakning har nu fået hende til at opjustere indsamlingsmålet til det dobbelte.

- Fordi vi fortsat møder stor opbakning, og Cafe Klare i alt har mistet en bevilling på 500.000 kroner, har jeg derfor sat målet op til 200.000 kroner. Så må vi se, hvor langt vi kan nå, skriver Katrine Bartram Reinert.

Her er linket til indsamlingen på Facebook

Cafe Klares afdelingsleder, Ayfer Baykal, der øjeblikket selv i gang med at søge fondsmidler til natcaféens fremtidige drift, udtrykte forleden dag stor glæde over indsamlingen.

- Det her er en kerneopgave, der burde ligge i en kommune. At Katrine ser historien og bliver så berørt og indigneret af den og starter en indsamling. Det syntes jeg er prisværdigt, sagde Ayfer Baykal, der tidligere har siddet i Københavns Borgerrepræsentation for SF og var teknik- og miljøborgmester i perioden 2011-2013.

Her kan du se TV 2 Lorrys indslag om Cafe Klare fra tidligere på ugen:

Kort nyt

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Skomager Helsingør

playSkomager meldt til politiet: ”De kunne bare have spurgt mig, om jeg må holde åbent”

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere