Ikoniske "Hva' drikker Mølr" genskabt i ny skybar

Baren på 17. etage af The Silo i Nordhavn er åbnet, og de har beholdt siloens kendetegn.

Graffiti-teksten 'Hvad drikker Mølr' var kendetegnet for den gamle kornsilo i Nordhavn, før den blev omdannet til The Silo med både afsindigt dyre lejligheder, restaurant og skybar. 

Og netop den tekst kan gæsterne igen få lov til at se på, når de skal nyde en drink på 17. etage hos skybaren Restaurant Silo på toppen af den gamle silo. 

Baren er lige åbnet og har valgt at genskabe den graffiti-tekst, som den gamle silo fra 1962 var kendt for. 

 
 
Foto: Nordhavnssnedkeren

Den ikoniske graffitimalede væg med stavefejl kunne ses, straks man stod af på Nordhavn Station, og bygningen blev derfor i folkemunde bare kaldt 'Hva drikker Mølr'-bygningen.

Da det blev kendt, at siloen skulle forvandles til luksuslejligheder, var mange derfor optaget af, om skriften ville blive bevaret. Og det er altså nu i en eller anden grad sket i den nye skybar. 

Stor glæde 

Det er restauratør Michael Rønnebæk-Rørth, der står i spidsen for The Silo. Han fortæller til AOK, at han en dag cyklede forbi siloen og så, at der var mulighed for at åbne en restaurant på toppen: 

- Så jeg afleverede min idé om en restaurant deroppe, men troede ikke helt på det. Alle, som i alle, de store restauratører og veldrevne kæder har afgivet bud heroppe, og jeg er jo bare lille Michael. Da han så ringede, og fortalte, han bedst kunne lide min idé, så græd jeg af glæde i 24 timer, fortæller han.

Men hvis man vil besøge restauranten eller baren, behøver man heldigvis ikke have så mange penge op af lommen, som hvis man skulle købe en af lejlighederne. Her kan man nemlig få frokost med udsigt fra 90 kroner. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

wolt

Er sultne efter bedre løn: Fredag aften strejker Wolt-bude i København

Irma i Valby(3)

playFor tre år siden var dagligvarebutik truet af lukning – nu er den kåret som kædens bedste

Bageri

Klamme fund i bagerier udløser politianmeldelse og bøder

eksempler

Se tricksene: Sådan bliver du lokket til at købe mere på nettet

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere