Idémand bag Christiania er død

Journalist og forfatter Jacob Ludvigsen er pludselig død i en alder af bare 69 år. Han huskes bedst som idémand bag Christiania og Squash-reklamerne.

Rebel-journalisten Jacob Ludvigsen er sovet stille ind på Rigshospitalet efter et ildebefindende i København. En sprængt hovedpulsåre er årsagen. Det oplyser hans familie i en pressemeddelelse. 

- Efter et travlt arbejdsliv med ord stoppede Jacob Ludvigsen på toppen af sin karriere, skriver hans kone Elizabeth Løvegal og deres to døtre, Freja Ludvigsen og Camille Blomst i en pressemeddelelse.

Jacob Ludvigsen efterlader sig, udover sin kone og parrets to døtre, to svigersønner og fem børnebørn, men vil blive husket af mange.

quote Efter et travlt arbejdsliv med ord stoppede Jacob Ludvigsen på toppen af sin karriere

Elizabeth Løvegal, kone til Jacob Ludvigsen

Han var en af idemændene bag Christiania, og førte an i marchen på den forladte Bådsmandsstrædes Kaserne i 1971, hvor han udråbte fristaden Christiania.

I 1971 skabte han ligeledes Hovedbladet, hvor han også mødte sin kone Elizabeth Løvegal. Bladet eksisterede i 1970-1972 og var en alternativ ugeavis, som proklamation af fristaden Christiania.

Jacob Ludvigsen  blev født i Gladsaxe i 1947. Han blev udlært som journalist på Skive Folkeblad, men kom tilbage til hovedstaden senere og var på både Ekstra Bladet, Information og DRs Børne- og Ungdomsredaktion.

På DR lavede han "Peberkværnen" sammen med blandt andre Jesper Klein. Det kontroversielle tv-program blev dog taget af igen, da det kom med opfordringer om kondomautomater på skolerne og indkøb af heroin på gaden.

Best husket er han nok som reklamemand og idémanden bag Tuborg-Squash reklamerne med Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard i hovedrollerne. 

Jacob Ludvigsen var yderst arbejdsom. Han udgav desuden en selvbiografi, "Hobbit i Habit", og senest færdiggjorde han udgivelsen af Korsbæk Tidende sammen med Matadors 99-årige opfinder, Lise Nørgaard.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Genåbning i Køge mandag d. 1. marts

Rød løber, blomster og tårer: Sådan foregik genåbningsfest i Køge

skibe københavn

Med Lynetteholm følger en farlig indsejling for store skibe og fritidssejlere

def_thumb,50_percent

playGodhavnsdreng vil donere sine erstatningspenge: - Det er penge til børnene

OBS - betalingsbillede!

Overraskende tal: Fraflyttende børnefamilier dæmper Københavns vækst

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere