I nat: Mere hæder til københavnsk instruktør

Skuespillerne i Susanne Biers Natportieren løb med priserne til Golden Globe

Københavnske Susanne Bier kan endnu engang vende hjem fra en stor prisuddeling med et veltilfredst grin. Hendes internationale spændingsserie Natportieren vandt i nat alle tre skuespillerpriser på  den årlige Golden Globe-uddeling i Los Angeles-.

-Det er helt vildt sjovt. Vi er den tv-serie, der vandt flest priser af alle serierne, jubler hun til Ritzau.

Det er tre af skuespillerne i Natportieren, der snupper priserne. Tom Hiddleston scorer prisen for bedste mandlige hovedrolle i en TV-serie, mens Hugh Laurie og Olivia Colman snuppede hver en pris for bedste mandlige og kvindelige birolle.

-Det er superfedt - det kan ikke blive bedre, lyder det fra Susanne Bier, som ikke lader til at være bare en smule skuffet over, at hendes serie ikke løb med prisen som -bedste serie.

Med Golden Globe priserne fortsætter københavnsk-fødte Bier en karriere, der er præget af priser og anerkendelse.

Susanne Bier blev født 15. april 1960 i København og voksede op i Svanemøllekvarteret. Hun gik i skole på Niels Steensens Gymnasium og dimitterede fra Den Danske Filmskole i 1987.

Biers vej til succes

1991: Freud flytter hjemmefra
1992: Brev til Jonas
1994: Det bli´r i familien
1995: Abra Kadabra
1997: Sekten
1999: Den eneste ene (Robert- og Bodilvinder)
2000: Hånden på hjertet
2002: Elsker dig for evigt (Boldilvinder)
2004: Brødre
2006: Efter brylluppet
2007: Things we lost in the fire
2010: Hævnen (Oscarvinder, Golden Globe-vinder)
2012: Den skaldede frisør
2014: Serena
2014: En chance til
2016: Natportieren (Emmyvinder)
2017: Natportieren (Tre Golden Globe priser)

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik