Hver fjerde ældre føler sig ensom: ’Der bliver slet ikke gjort nok’

Mange danskere kender til personer, der føler sig ensomme, og det er ikke så mærkeligt, for ifølge tal fra Københavns Kommune føler 47.300 københavnere sig ensomme. Det svarer til hver 10. borger. På landsplan er tallet omkring 350.000.

- Der bliver slet ikke gjort nok. Som det foregår nu, så kommer der dryp hist og pist – en pulje til en lille, specifik gruppe her, og så en bevilling på et par år til en anden der. Det er ikke holdbart. Selvom det kan tage år, så er der brug for, at man tager ordentligt fat om problemet. Det er meget alvorligt, og vi bliver nødt til at gøre noget ved det, siger David Vincent Nielsen, der er ensomhedskonsulent ved Ældresagen og tilknyttet Folkebevægelsen mod Ensomhed, til TV 2 Lorry.

Ensomhed rammer både de yngre og de ældre borgere, men af helt forskellige årsager. For de ældre borgere gælder det, at de mister deres ægtefæller, deres venner og deres funktionsevner. For de yngre er det ofte et ydre pres, virkeligt eller uvirkeligt, de lider under.

- Nogle unge lider under en præstationskultur, hvor de forsøger at leve op til de til de ting, de ser omkring sig. Presset kommer i lige så høj grad fra dem selv, som fra deres omgivelser, men konsekvenser bliver det samme. De bliver stressede, og nogle lukker sig om sig selv og bliver ensomme, siger David Vincent Nielsen.

Fysisk og psykisk problem

Det er ikke nødvendigvis skadeligt, hvis man har en kortere periode, hvor man føler sig ensom eller alene. Det er noget, mange vil opleve på forskellige tidspunkter i deres liv, hvis de eksempelvis får nyt job, starter på en ny skole eller flytter til en ny by, men hvis ensomheden sætter sig fast, så kan det få alvorlige konsekvenser.

Ensomheden kan begrænse mennesker og afholde dem fra at være sammen med andre, og samtidigt kan det have andre alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser som stofskifteproblemer, demens, depression eller i værste tilfælde døden.

- Hver dag anslås det, at to danskere dør som en direkte konsekvens af ensomhed. Det er ikke længere bare et socialt problem, det er også blevet et sundhedsmæssigt problem nu, der koster staten otte milliarder kroner årligt. Penge der går til sundhedsvæsnet, tabt produktion, førtidspensioner og lignende, siger David Vincent Nielsen.

Ensom-kampagnen

Hver 10. københavner og hver fjerde ældre københavner, som modtager hjemmehjælp, savner nogen at være sammen med. Derfor har Københavns Kommune lanceret en ny kampagne, der skal skabe fokus omkring ensomhed, og hvordan vi alle sammen kan være med til at gøre en forskel.

- Vi er alt for bange for at blande os i andre folks hverdag, og derfor ender vi med ikke at tale sammen. Jeg håber, at vores kampagne vil skubbe lidt til københavnernes grænser, så vi fx begynder at tale med hende, der også står og venter på bussen, eller ringer på hos vores nabo og spørge, om han har lyst til at drikke en kop kaffe, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling fra SF.

Ensomhed varierer fra menneske til menneske, men den defineres ved den subjektive følelse, der opstår, når behov for nære relationer ikke spiller overens med den virkelighed, man har. Og netop fordi ensomheden har tusind ansigter, så kræver det, at der også er en bred vifte af tilbud.

- Psykisk mistrivsel blandt danskerne er en af de største sundhedsmæssige udfordringer, vi står over for. Vi skal som kommune sikre os, at der er en række tilbud og støtte til de borgere, som føler sig ensomme. Men vi har også et ansvar som medborgere for at være der for hinanden, siger Sisse Marie Welling.