Den hovedmistænkte Britta Nielsen er blevet anholdt i Sydafrika i svindelsagen i Socialstyrelsen om 111 millioner kroner.
Det oplyser anklagemyndigheden på Twitter.
Britta Nielsen har været internationalt efterlyst af Bagmandspolitiet siden sagen kom frem i offentligheden i starten af oktober.
Den 64-årige kvinde menes at have svindlet med midler fra Socialstyrelsen gennem en årrække på 14 år mellem 2002 og 2018.
Hun blev anholdt i en lejlighed i Johannesburg i Sydafrika omkring klokken 05.30 mandag morgen.
Britta Nielsen er mistænkt for at have svindlet Socialstyrelsen for 111 millioner kroner.
Hun var i 40 år ansat i Socialstyrelsen, og her overførte hun penge til sin egen konto.
I sagen er en mand i forvejen anholdt. Han mistænkes for hæleri af særlig grov beskaffenhed, da han menes at have haft en hovedrolle i forhold til at bruge pengene.
Tirsdag den 30. oktober blev en anden mistænkt i svindelsagen anholdt - ligeledes i Sydafrika.
Manden er sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed, da han menes at have haft en hovedrolle i forhold til at bruge pengene. Manden nægter sig skyldig.