Hjemløse-indsamling: Det går over al forventning

TV 2 Lorry samler i disse dage ind sammen med en lang række organisationer. Fra fredag aften og til nu har der været stor opbakning til indsamlingen.

- 200.000! Det er fantastisk! Det er skønt, at folk vil støtte, så vi kan lave herberger og alt det andet arbejde, vi laver. Pengene falder virkelig på et tørt sted, og vi kan desværre sagtens bruge mange flere, siger en strålende glad Mette Brudvig, Kommunikationsansvarlig hos Frelsens Hær, i dag til TV 2 Lorry.

For det går over al forventning med at indsamle penge ind til de hjemløse. Efter at TV 2 Lorry i fredags startede indsamlingen i samarbejde med ni organisationer, der hjælper hjemløse i hovedstadsområdet.

Og folk har haft lyst til at bidrage. Der er kommet støtte ind via SMS og Mobile Pay. Og det kommer til at lune - hos de hjemløse. Se længere nede hvad man kan få for pengene.

De ni organisationer er Frelsens Hær, Kirkens Korshær, We Shelter, Blå Kors, Sand, Projekt UDENFOR, Hus Forbi, Kofoeds Skole og Røde Kors.

I de kommende dage sætter TV 2 Lorry ekstra spot på de forhold, de hjemløse lever under – og alle, der ønsker at gøre en forskel kan bidrage:
Send et beløb ved at sende en SMS med teksten "Lorry" og send den til 1231, så giver du 50 kroner.

Eller støt via Mobile Pay på nummer: 23 63 17 26

Pengene fordeles ligeligt mellem de interesserede organisationer, der alle arbejder med at sikre tålelige forhold for hjemløse.
Vi kan ikke løse problemet – men vi kan alle sikre, at der sker en forbedring – DET VI ER FÆLLES OM.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik