Historiske Vesterbro-huse rives ned: Det ønsker man at bygge

Et flertal i Københavns borgerrepræsentation har besluttet at rive de gamle Slagtergårde på Vesterbro ned. I stedet skal der bygges boliger.

Næsten 9.000 har skrevet under på at bevare de gamle Slagtergårde på Enghavevej på Vesterbro, og 299 har sendt et høringssvar til kommunen.

Alligevel har et flertal i Teknik- og Miljøforvaltningen besluttet, at Slagtergårdene, der blev bygget i slutningen af 1800-tallet skal rives ned.

I stedet ønsker man at opføre familieboliger på grunden, på en måde så Enghavevej kan udvides.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og Liberal Alliance stemte for, mens Radikale Venstre, SF og Enhedslisten satte sig i mod.

Sådan ønsker man at bygge

Kunne ikke fredes

Udover indsigelser fra borgerne har historiske institutioner som blandt andre Københavns Bymuseum råbt vagt i gevær og opfordret til at bevare bygningerne.

Også Slots- og Kulturstyrelsen vurderer, at området bør bevares, men styrelsen kan ikke frede bygningerne, da det er området, som man vurderer er bevaringsværdigt, og ikke de enkelte bygninger. 

Illustration viser et forslag til udformning af bebyggelsen set fra Enghavevej.
Illustration viser et forslag til udformning af bebyggelsen set fra Enghavevej.
Foto: Københavns Kommune

- Jeg er utrolig ked af, at det ikke lykkedes at skaffe flertal for at bevare det historiske miljø omkring Slagtergårdene til trods for et stort lokalt engagement. Sagen viser desværre, at der nogle gange kan være langt fra ord til handling i politik, hvor mine kollegaer ellers gerne taler om at lytte til københavnerne og at bevare de enkelte bydeles særlige karakter, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, Enhedslisten, i en pressemeddelelse

Jakob Hougaard, Socialdemokratiet, der har været med til at stemme forslaget hjem, mener, at det nye projekt er bedre for byen på den lange bane - også fordi husene er faldefærdige og dyre at istandsætte.

En af de to skorstene bevares, når bygningerne skal rives ned.
En af de to skorstene bevares, når bygningerne skal rives ned.
Foto: TV 2 Lorry

- København er en by, der vokser og har brug for boliger. Derudover giver projektet Vesterbro en ny plads, man får lavet en bredere cykelsti på et område, hvor der er brug for det, og i forbindelse med boligbyggeriet skaber man en åben gård i hele karreen, som også bliver en fordel for de beboere, der i dag ikke har en gård, siger han til Berlingske.

Baghusene i Slagtergårdene blev oprindeligt brugt til at slagte dyr i, mens slagterne selv boede i forhusene.

Politikerne valgte i maj ikke at frede Slagtergårdene. Se med her:

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere