Historisk hal i Botanisk Have revet ned – men genopstår

Den gamle maskinhal i Botanisk Have er blevet revet ned som led den omfattende modernisering og udbygning af Statens Naturhistoriske Museum.

København er blevet en historisk bygning fattigere – om end blot for nogle få år.

Maskinhallen, en gammel og fredet del af Statens Naturhistoriske Museum, er således blevet revet ned.

Bygningen, der tidligere husede Den Polytekniske Læreanstalt – i dag bedre kendt som DTU – måtte således vige pladsen som led i den store og omfattede modernisering og udbygning af Statens Naturhistoriske Museum som finder sted i disse år.

Det skriver Vejdirektoratet, der er bygherre for Københavns Universitet på projektet, i en pressemeddelelse.

Nedtagningen sker, fordi der i det store museumsbyggeri skal anlægges underjordiske udstillingsrum under Maskinhallen.

Genopstår fra de døde

Det historiske vartegn er dog ikke væk for bestandigt.

Vejdirektoratet har nemlig fjernet bygningen nænsomt og opbevarer dele af den, så den kan genopstå igen om nogle år, når de underjordiske udgravninger under den 580 kvadratmeter store hal er udført.

Maskinhallen vil blive genopført med blandt andet de oprindelige mursten. Derefter er det planen, at den skal fungere som en del af museets fremtidige indgangsområde fra Botanisk Have.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Maskinhallen, der tidligere var teknisk universitet, skal genopført fungere som indgang til det kommende museum fra Botanisk Have.
Maskinhallen, der tidligere var teknisk universitet, skal genopført fungere som indgang til det kommende museum fra Botanisk Have.
Foto: Google maps

- Facadestenene er omhyggeligt fjernet til opmagasineret. Når de underjordiske udstillingsrum er etableret, kan bygningen genopføres med de oprindelige mursten og den oprindelige tagbeklædning, så bygningen i fremtiden kan fremstå med patina, siger Hanne Alrø, der er projektchef i Vejdirektoratet.

- Dermed vil den indgå i helhed med de øvrige bygninger i Sølvtorvskomplekset, som bliver indrettet til museet. Det er naturligvis også positivt, at vi kan genanvende gode kvalitetsmaterialer fremfor at skulle købe nye.

Bliver en del af museum til milliardbeløb

Musten, spær, skifertag, stålgitterkonstruktioner og en del af tømrerkonstruktionen bliver således gemt, så det kan genbruges i til Maskinhallen 2.0.

Bygningen planlægges genopført fra efteråret 2021 til foråret 2022.

Nedtagningen og genopførelsen af Maskinhallen er en del af museumsbyggeriet, hvor tre museer - Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum – samles under ét tag, der med 30.000 kvadratmeter bliver et af de største i Danmark.

Den samlede budgetramme for projektet er omkring 1,2 milliarder kroner. Det nye museum forventes at være færdigbygget og åbne for publikum i år 2023.

Som det fremgår i visualiseringerne af det kommende museum er Maskinhallen genopbygget som del af museet.
Som det fremgår i visualiseringerne af det kommende museum er Maskinhallen genopbygget som del af museet.
Foto: Vejdirektoratet

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik