Historisk Grand Prix lukker trafikal hovedåre i tre dage

Traditionen tro vil historiske racerbiler og berømte racerkørere køre om kap ved Bellahøj.

Fra gader og veje i Københavns Nordvestkvarter, på Nørrebro og i Brønshøj vil man i weekenden den 5. og 6. august kunne høre en summen af bilmotorer. 

Det er lyden af Copenhagen Historic Grand Prix, som afholdes for 18. gang ved Bellahøj. 

Og mens motorerne fra racerløbet larmer godt og grundigt omkring Grøndal MultiCenter, så vil der omvendt blive mere stille ved Frederikssundsvejstunnelen, som forbinder Hareskovvej med Borups Allé. 

Den er nemlig spærret fra torsdag den 2. august klokken 18.00 til og med den 6. august klokken 05.00 i retning mod København, meddeler Vejdirektoratet.

For at afbøde problemerne med trafikafviklingen vil Vejdirektoratet opsætte oplysningstavler på det øvrige motorvejsnet med information om, at Hillerødmotorvejen - som bliver til Hareskovvej - vil blive spærret ved Bellahøj i retning mod København.

Trafikanter vil anmodes om at benytte alternative ruter.

 
 
Foto: maps.google.dk

Forvent kø, hvis du skal mod byen

Har du brug for at køre ind mod byen, så tjek den aktuelle trafiksituation på kortet på trafikinfo.dk eller appen trafikinfo. 

Hvis du skal ind til byen under arrangementet via Harskovvej, skal du afsætte længere tid til din køretur. Risikoen for kø er størst fredag den. 3 august mellem 7:00 til 18:00, hvor det kan tage op til 20 minutter at køre fra starten af Harskovvejen til starten af Borups Alle. 

Hvis du skal ind mod byen lørdag og søndag er risikoen for kø størst mellem kl. 12:00 til 18:00. Ekstra rejsetid er her vurderet op til 15 minutter.  

Ud over den lukkede tunnel i sydgående retning, vil adskillige andre veje i området også lukkes for at gøre plads til racerløbet, oplyser man på chgp.dk.

Trafikale ændringer under Copenhagen Historic Grand Prix

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

80_percent

playEnhedslisten: Det haster med en løsning for Østbanen

618113-311

Forsinkelser for S-tog og fjerntog efter uheld ved Valby

Ny Ellebjerg. Olivas Borehoved 06. Foto Metroselskabet

Boremaskiner krydser byen - denne gang over jorden

elbusser københavn frederiksberg

14 buslinjer omlægges til el i 2022 – heriblandt to travle ruter i København

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere