Her er der fest Grundlovsdag

Vil du være med til at fejre Grundlovsdag? Vi har samlet en række spændende arrangementer, du kan deltage i.

Fredag d. 5. juni fejres 1915-Grundloven og 100-året for kvindernes stemmeret, og der er mange spændende spændende arrangementer og events i hovedstadsområdet.

Vi har samlet et udpluk, hvis du står og mangler en god demokrati-fest.

Folkefest på Slotsholmen

Folketinget inviterer til folkefest i samarbejde med Dansk Kvindesamfund og Distortion. Christiansborg Slotsplads er omdrejningspunkt, og programmet byder bl.a. på taler, musik, fællesbad i kanalen, live redaktionsmøde og kunstinstallation.

Hvor: Slotsholmen i København

Hvornår: 12-17

Ghita og Gyrithe i Lyngby

Skuespiller Ghita Nørby holder den lokale kvindeforkæmper og forfatter Gyrithe Lemches (1866-1945) tale om kvinders frigørelse. Scenen er Frilandsmuseets Amfiteater. Her vil der først være tale af borgmester Sofia Osmani og fællessang med Caroline Amalie Koret.

Hvor: Kongevejen 100, Kongens Lyngby (også indgang via I.C. Modewegs Vej)

Hvornår: Fra 14-15.30

Minoriteternes Grundlovsdag på Christiania

Arbejdsløse, arabere, homoseksuelle, grønlændere og gøglere. Alle er velkomne, når Christiania fejrer minoriteterne under sloganet 'Minoriteterne er majoriteten'. Landsforeningen Lediges Vilkår, Hus Forbi og Christianias Kulturforening er blandt arrangørerne.

Hvor: Friluftsscenen på Christiania

Hvornår: Fra 14-23

Roskilde hylder de stærke kvinder

De ni kvinder i Roskilde Byråd er gået sammen for at markere 100-året for kvinders stemmeret. Borgmester Joy Mogensen taler ved en højtidelighed ved kvinde-egen, og herefter underholder kvindekoret DisQant. Byrådskvinderne opfordrer borgerne til at møde op i hvidt tøj for at hylde de stærke kvinder.

Hvor: Grønningen 2 i Himmelev ved Roskilde

Hvornår: Klokken 16

Wienersalon på Nationalmuseet

Nationalmuseet vækker historien til live og genskaber Wienersalonen. Programmet står på kage, kaffe, kostumer og musik og kaffe i husets festsal. Det koster 100 kroner at deltage i arrangementet.

Hvor: Ny Vestergade 10 i København

Hvornår: 15-16 og 16-17.

Minister-tale på Nivågaards Malerisamling

Udenrigsminister Martin Lidegaard er hovedtaler, når Nivaagaards Malerisamling slår dørene op til Grundlovsdags-arrangement. Talen holdes i parken, hvis vejret er godt - ellers i Museets søjlesal, hvor den kommende særudstilling er under ophængning.

Hvor: Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå

Hvornår: Klokken 15


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik