Her er de nye planer for det omstridte Amager Fælled-byggeri

Avisen Politiken har fået indsigt i en rapport, der peger på andre mulige placeringer, hvor det omstridte Amager Fælled-byggeri kan opføres.

Embedsværket i Københavns Kommune har gransket mulighederne for, hvor man kan opføre de 2.500 boliger, som var planlagt til at ligge i et hjørne af Amager Fælled.

På grund af folkelig modstand gik politikerne med til at afblæse byggeriet på Amager Fælleds gamle strandeng. Det byggeri skulle ellers indbringe kommuneselskabet By & Havn to milliarder kroner.

Derfor har kommunen gennem en længere periode set på alternative byggegrunde. Mandag præsenterede Overborgmester Frank Jensen fra Socialdemokratiet mulighederne for Borgerrepræsentationen. 

Det skriver Politiken mandag aften.

Politiken har fået indsigt i rapporten. Avisen erfarer således, at økonomiforvaltningen kommer med tre anbefalinger til andre placeringer for det store byggeri.

Den ene er anbefaling er allerede offentligt kendt, idet det længe har været foreslået at flytte byggeriet nogle hundrede meter væk fra strandengområdet og hen til et område langs Vejlands Allé, hvor der lige nu ligger et vandrehjem, og hvor en campingplads er udset til at blive opført.

Men de to andre anbefalinger er nye. 

Ifølge Politiken indstiller forvaltningen således også til, at byggeriet eventuelt kan opføres på Amager Fælleds nordlige ende nær Danmarks Radio og Nordeas nye hovedsæde i det område, hvor en cykelsti forbinder Islands Brygge og Artillerivej.

Det tredje forslag ligger væk fra Amager, nemlig i Sydhavnen. Politiken skriver, at området ved Sydhavnstippen også er i spil.

Alle de mulige alternativer vil ifølge avisen kræve godkendelse fra Folketinget, da alle områderne ligeledes er fredede. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

Roskilde Folkepark

Årsagen er fundet: Derfor er søerne i Folkeparken mælkede og blågrønne

imerco(3)

playHer er æggene ikke på køl: - Det er helt unødvendigt

oplevelser nat

Her er fire gratis oplevelser i nattens mulm og mørke

Genrefoto

playEndelig: Længe ventet strand åbner til sommer

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere