Heftig trafik-weekend forude

Weekenden kommer til at byde på rigtig mange prøvelser for bilister, der skal ind og ud af København

Lukkede motorveje. Afspærrede strækninger. Og områder, hvor der pludselig er adgang forbudt for biler.  Den kommende weekend kommer til at byde på rigtig mange trængsler for bilisterne i København. Det oplyser Vejdirektoratet.

Bilisternes udfordring starter allerede i aften, når begge retninger af Holbækmotorvejen mellem begyndelsen ved Folehaven og frem til Hvidovrefrakørslen bliver spærret.

Vejen er lukket fra fredag aften klokken 22 og som udgangspunkt frem til mandag morgen klokken 05.00. Der er etableret omkørsel via Gammel Køge Landevej, Avedøre Havnevej og Motorring 3. Vejdirektoratet håber, at genåbningen kan ske før planlagt. Lukningen skyldes etableringen af en gangbro hen overmotorvejens begyndelse.

Men det er slet ikke gjort med det. For på søndag afvikles der bilfri dag i dele af hovedstaden. Det betyder, at en række udvalgte, større veje spærres for trafik. Det gælder Østerbrogade, Strandboulevarden, Nørrebrogade og Enghavevej. Gaderne er afspærret fra 9-21.

quote Lad bilen stå hjemme

Vejdirektoratet

Og så - som rosinen i enden af udstødningsrøret - afvikles Copenhagen Half - et halvmarathonløb. Løberuten er spærret fra 9-15, og kun på udvalgte steder kan man krydse den. I grafikken til denne artikel kan du følge et link og se løberuten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik