Haves: Ryttere. Søges: Heste!

Politihestene er på vej tilbage i gadebilledet - de skal bare findes først.

De danske politiheste har været en politisk varm kartoffel siden 2012, hvor et politisk flertal besluttede, at de store firbenede ridedyr var fortid i politiet.

I 2018 besluttede politikerne på Christiansborg at give dansk politi en gulerod i form af otte millioner kroner til at genetablere et rytterkorps med betjente til hest. I 2019 lyder puljen på yderligere 10 millioner kroner.

Organisationen Politihestens Venner har siden nedskæringen i 2012 arbejdet på at få det ridende politikorps tilbage på gaden.

Politihestens Venner: "Det er alle tiders!"

Siden 2018 har de desuden været med i arbejdsgruppen nedsat af Rigspolitiet, som skulle føre hestene tilbage på gaden.

- Vi synes, det er alle tiders, og vi har et fantastisk godt samarbejde med Rigspolitet om det her. Vi er en følgegruppe, som er med i arbejdsgrupperne og så videre, så det er meget tilfredsstillende, siger Per Thuesen, som er næstformand i Politihestens Venner.

Nu søger politiet nye heste, der skal kunne bruges i tjeneste i den genoprettede Rytterisektion.

Det skriver Københavns Politi i et Facebookopslag.

Men langt fra alle heste kan bruges til gerningen, hvor de små islændere med sikkerhed er udelukket. Ét af kravene til de fire-benede er nemlig, at de har et stangmål på mellem 167 og 175 centimeter. Et stangmål er højden fra jorden til hestens forreste del af ryggen ved manken.

Store krav til politiheste

Desuden skal hestene kunne bestå en miljøtest, der udføres af Københavns Politis Rytterisektion.

Og det er ikke så lige til, lyder det fra Per Thuesen.

Foruden at være næstformand i Politihestens Venner har Per Thuesen også en baggrund som chef for garderhusarregimentets Hesteskadron i Slagelse som  chef for Den Kongelige Stald-etat på Christiansborg, der huser dronningens heste.

- Når de kigger på hest ser de først på, hvor stor den er. Den skal have en passende størrelse og så skal de se, at den ikke fejler noget. Det skal være en robust hest, for den skal gå på meget hårde sten i meget lang tid, siger Per Thuesen.

Han forklarer videre, at miljøtesten er noget, som hesten løbende testes i. Grundlæggende handler det om, at hesten skal have det rette temperament - "et roligt dyr", som Per Thuesen siger.

- Hvis hesten er for vild, duer det ikke. Den bliver for stresset og duer ikke til opgaven. Så derfor prøver man en test, hvor man for eksempel lægger pressening ud - det kan hesten ikke lide. Der er også nogle test med støj og forstyrrende elementer forklarer Per Thuesen og tilføjer:

- På langt sigt skal man kunne sende eksempelvis bolde i hovedet på den, uden at der sker noget. Det at gå på en gade inde i København virker for os ganske naturligt, men det er det langt fra for en hest. De skal trænes stille og roligt op til at kunne klare det.

Han håber, at de første heste kan ses på gaden inden årets udgang - men i første omgang skal de altså findes.

Herunder kan du se de kriterier, som hesten skal opfylde for at komme i betragtning til hvervet:

POLITIET SØGER HESTE

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

brand leasingfirma hørsholm

Mindst fem biler får større skader ved brand i Hørsholm

Mand anholdt for skyderi i Brøndby Strand

playMand ramt af skud i Brøndby Strand - 34-årig fængslet

kulde frost vinter vinterbadning

playVinterbadere sigtet for at mødes i sø

bilbrande vestegnen gladsaxe og ishøj d. 17 januar 2021

Travl nat: Politiet rykker ud til flere bilbrande

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere