Hædret for Kim Wall-eftersøgning: Overvejede at bruge trænede søløver

I mere end tre måneder ledte man efter Kim Walls jordiske rester. Nu er den tidligere drabschef, Jens Møller, og hans hold, blevet hædret med en prestigefuld pris.

- De var oppe imod en meget snedig forbryder, Peter Madsen, men med samarbejde på tværs, var holdet bag eftersøgningen mere snedigt. Blandt andet derfor får de prisen. 

Ordene kommer fra Jens Bach, der er chef for frømandskorpset og bestyrelsesmedlem af Anders Lassen Fonden. Det er denne fond, der netop har tildelt folkene bag den enorme og spektakulære eftersøgning efter Kim Wall deres årlige legat. 

Og der er ingen tvivl om, at Jens Bach er begejstret over den anselige indsats, der fire prismodtagere har lagt for dagen. 

- En af mine egne dykkere var med i eftersøgningen, så jeg har fulgt sagen meget tæt. Og kun fordi Jens Møller stædigt holdt fast, lykkedes det i sidste ende. Hun skulle findes, siger Jens Bach til TV 2 Lorry. 

- Jens Møller gjorde det naturligvis ikke alene. Det var hårdt arbejde for alle, der var med. 

quote De var oppe imod en meget snedig forbryder, Peter Madsen, men med samarbejde på tværs, var holdet bag eftersøgningen mere snedigt.

Jens Bach

Natten til den 11. august 2017 forsvandt den svenske journalist Kim Wall, efter hun var stævnet ud med opfinderen Peter Madsen i hans ubåd. Det var sidste gang hun så dagens lys. 

Det tog dykkere, politimænd og forskere 111 dage at finde den sidste jordiske rest af Kim Wall - en arm - og det er for det enormt store og omfangsrige eftersøgningsarbejde at Anders Lassen Fonden ud uddeler prisen. 

Kim Wall ombord på Peter Madsens ubåd. 
Kim Wall ombord på Peter Madsens ubåd. 
Foto: Privat foto

De fire prismodtagere er vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen fra Københavns Politi, kaptajn Torben Vang fra Aarhus Universitet, MD (han er anonymiseret) fra Frømandkorpset og orlogskaptajn Lars Møller Pedersen, Søværnets Dykkertjeneste.

- De fire fandt, sammen med andre fageksperter, nye metoder til eftersøgningen; en eftersøgning der i sidste ende lykkedes og der kunne fældes dom over Kim Walls morder, lyder blandt andet begrundelse fra fonden. 

Hvad er Anders Lassen Fonden: 

Anders Lassen Fonden er en almennyttig fond, som er under protektion af Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og har navn efter en af Danmarks højst dekorerede soldat i allieret tjeneste, Anders Lassen, Military Cross med 2 bars, samt Victoriakorset, der blev tildelt posthumt efter hans død natten mellem 8. og 9. april 1945.

- Det er en meget stor ære, og jeg er yderst bevidst om, at jeg ikke har fået prisen alene. Mange har været en del af det store arbejde, lyder det fra Jens Møller, da TV 2 Lorry fanger ham over telefonen. 

- Det er en fællespris til alle, der har arbejdet med sagen.  Og det, som jeg synes, er så stort, det er, at det er et stort tværfagligt arbejde. 

Fra venstre ses vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, Købehavns Politi, kaptajn Torben Vang, Aarhus Universitet, Fondens protektor HKH Kronprins Frederik, MD fra Frømandkorpset, orlogskaptajn Lars Møller Pedersen, Søværnets Dykkertjeneste.
Fra venstre ses vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, Købehavns Politi, kaptajn Torben Vang, Aarhus Universitet, Fondens protektor HKH Kronprins Frederik, MD fra Frømandkorpset, orlogskaptajn Lars Møller Pedersen, Søværnets Dykkertjeneste.
Foto: Anders Lassen Fonden

Dykkede mange måneder på havets bund

Kim Wall forsvandt en augustnat i 2017 og først den 29. november, mere end tre måneder efter, lykkedes det for lighunde og dykkere at lokalisere den sidste del af hende. 

Bagud lå der et kæmpe arbejde med at samle og fastholde eksperter inden for forskellige faggrene og områder. 

For hvordan finder man ligdele fordelt over et kæmpe areal - vel at mærkerunder havets overflade? Hvad gør man, hvis delene er drevet med strømmen? Hvor langt kan de drive? Og hvor hurtigt bliver de spist af krabber og ål?

Spørgsmålene og udfordringerne var mange. 

Men et unikt samarbejde mellem Søværnets Dykkertjeneste, Frømandskorpset, politiet og Århus Universitet blev løsningen. 

Anders Lassen Fondens formål er:

At belønne betydningsfuld militær indsats samt støtte og opmuntre tilskadekommet dansk militær personel.

 

Ar tilgodese personer der yder eller har ydet en særlig humanitær indsats, eller sådanne personers efterladte, og som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold,
i form af en engangsydelse - at yde et økonomisk bidrag som anerkendelse eller opmuntring til
medlemmer eller tidligere medlemmer af Jægerkorpset eller Frømandskorpset eller sådannes pårørende.


At knytte Anders Lassen som et forbillede  til Jægerkorpset og Frømandskorpset og derved knytte tættere bånd mellem de to korps. 

Oceanograf og kaptajn, Torben Vang, fra Aarhus Universitet og oceanografen Morten Holtegaard Nielsen udførte sammen de beregninger, der skulle vise sig at blive centrale for efterforskningen.

De tog blandt andet højde for strømretninger, liglugtens vandring igennem vandet og en del andre faktorer. Og på den måde lykkedes det de to mænd i samarbejde med de svenske lighunde at sende dykkerne i de rigtige retninger. 

Den tidligere drabschef, Jens Møller, fortæller at Kim Walls torso er fundet. 

Efter mere end tre måneder på havets bund, kunne en dykker sende den tilfredsstillende meddelelse til overfalden: Den sidste jordiske rest af Kim Wall var fundet og sikret. 

Overvejede endda søløver

Som Jens Bach påpeger var Jens Møllers vedholdenhed central for det positive resultat.  Og blot for at understrege, hvor effektiv og ikke mindst alternativt den tidligere drabschef tænkte, kan det nævnes at han endda overvejede at bringe søløver ind i efterforskningen. 

quote Hvis ikke Jens Møller havde været så vedholdende og hvis man ikke havde fundet ligdele, havde man så fået dømt Peter Madsen for hans forbrydelse

Jens Bach

Det beskriver Jens Møller selv i sin bog, Opklaret - Drabschefens erindringer, der udkom i 2018. 

I Bahrain anvender man øjensynligt søløver som sporhunde under vandet, og det var kommet til Jens Møllers opmærksomhed: 

En af de svenske specialhunde. Hundene fik fært af ligdele på 1.000 meters afstand.
En af de svenske specialhunde. Hundene fik fært af ligdele på 1.000 meters afstand.
Foto: TV 2

- Så kunne hundene søge over vandet og søløverne under. Men det kunne slet ikke lade sig gøre at få søløverne her til. Så det blev hurtigt droppet igen, siger Jens Møller til TV 2 Lorry i dag. 

Men selv uden hjælp fra søløver, lykkedes missionen som bekendt. Og en del af fortjenesten kan Jens Møller roligt tage på sig, lyde det fra Frømandskorpsets chef: 

- Man kan jo spørge sig selv, hvis ikke Jens Møller havde været så vedholdende, og hvis man ikke havde fundet ligdele, havde man så fået dømt Peter Madsen for hans forbrydelse?  

Peter Madsen blev i april 2018 idømt en livstidsdom for drabet på Kim Wall.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik