København har nået endnu en flot placering i kampen om at være blandt de bedste byer i verden.
"Præcis som med menneskers ry, kan en bys ry være meget værd."
Endnu en flot ranglisteplacering til København som nr 2 i globalt omdømme!
Sådan starter en artikel fra det internationale medie Yahoo! Finance, der beskriver resultaterne fra en global undersøgelse udført af City RepTrack.
På listens andenplads ligger København, kun overgået af den australske hovedstad Sydney, som har haft topplaceringen i undersøgelsen de seneste tre år.
Spørgeskemaundersøgelsen baserer sig på mere end 22.000 forbruger-ratings fra G7 nationer.
Da EU også er en del af G7, og Danmark medlem af Europa, indgår København også i undersøgelsen.
De forbruger-ratings, der er taget udgangspunkt i, indeholder de tre hovedelementer økonomi, regering og miljø. De byer, der ligger højest på listen i undersøgelsen, scorer høje karakterer på alle tre parametre.
På det sociale medie Twitter hylder overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen, soc.dem., den flotte placering.
- Endnu en flot ranglisteplacering til København som nr 2 i globalt omdømme!, skriver borgmesteren.
Endnu en flot rangliste placering til København som nr 2 i globalt omdømme! #GreaterCph @koebenhavner #dkpol #kbhpol #copenhagenize https://t.co/6aclG0Cm8v
— Frank Jensen (@FrankJensenKBH) 11. oktober 2017
København har slået flere andre europæiske, canadiske og australske lande i undersøgelsen, der blandt andet tæller vores nordiske naboer Stockholm og sydens Barcelona.
Du kan se hele listen herunder:
Top-10 over byer med bedst omdømme
- Sydney, Australien - Pulse Score: 82,29
- København, Danmark - Pulse Score: 81,53
- Wien, Østrig - Pulse Score: 79,81
- Stockholm, Sverige - Pulse Score: 79,63
- Vancoucer, Canada - Pulse Score: 79,21
- London, Storbritannien - Pulse Score: 79,17
- Melbourne, Australien - Pulse Score: 78,97
- Barcelona, Spanien - Pulse Score: 78,96
- Milan, Italien - Pulse Score: 78,67
- Toronto, Canada - Pulse Score: 78,55