Ghita om teater-besparelser: Vi bliver hele tiden fattigere

Ghita Nørby er trist over nye besparelser på Det Kongelige Teater. Her lukker det scenografiske værksted til november.

På Refshaleøen på Amager har Det Kongelige Teater flere store haller, som bruges til opbevaring af rekvisitter, kulisser og scenetæpper fra tidligere forestillinger. Hallerne er også scenografiske værksteder for teatrets malere og snedkere.

Men 1. november lukker de scenografiske værksteder, og malerne arbejder lige nu på deres sidste opgave. 

Med de scenografiske værksteder forsvinder også flere håndværk, men teatret sparer 6,4 millioner ved i fremtiden at købe kulisser og rekvisitter ude i byen.

quote Endnu et håndværk, som går væk. Endnu et speciale, som falder bort. Endnu er arv, som bliver taget fra os.

Ghita Nørby

Ghita Nørby, der selv har spillet på Det Kongelige Teaters scener i årtier, er trist over lukningen af det scenografiske værksted.

- Endnu et tab, tænker jeg. Endnu et håndværk, som går væk. Endnu et speciale, som falder bort. Endnu er arv som bliver taget fra os. Fattigere, ja det bliver vi hele tiden, siger hun til TV 2 Lorry. 

Hun tilføjer, at værkstederne på Det Kongelige Teater gennem årene har været 'fabelagtige'.

Den 81-årige skuespiller mener, at lukningen af værkstederne blot er det seneste skud på en stamme af stramninger på kulturområdet.

- I dag er jo ikke første gang. Det er jo en langsom nedslidning af alt det, som man tror er unyttigt. Men hvis vi mangler det unyttige, så har vi slet ingenting. Det får os alle sammen til at smile og trække vejret. Det er da også noget værd – er det ikke? Spørger Ghita Nørby retorisk.

Den folkekære skuespiller er langt fra ene om at være ked af lukningen af det scenografiske værksted.

- Det er trist. Det er meget trist. Der plejer at være 50 ansatte herude, siger Wolfgang Moritz, der er koordinerende formand for logistik på Det Kongelige Teater, til TV 2 Lorry.

Han har arbejdet på Det Kongelige Teater siden 1985, og han føler sig ikke sikker på, at teatret kommer til at spare lige så mange penge, som det forventes, ved at købe kulisser og rekvisitter ude i byen.

- Nu må vi se, hvor meget de ender med at spare, siger Wolfgang Moritz til TV 2 Lorry.

Du kan se hele interviewet med Ghita Nørby øverst i afspilleren. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Roskilde Festival

Her kan du komme på festival trods corona-restriktioner

copenhagen historic grand prix

Trods aflysninger på stribe: Motorløb i København gennemfører historisk grandprix

20190918-113643-L-1920x1279we

playJubel på Det Kongelige Teater: Nu skal 70.000 tilskuere endelig se Hobbitten

befrielsesdagen webdok

Først befrielsen. Så jubelrusen. Og så hævnen

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere