Frygt fuser ud - foreninger får flere medlemmer

Foreninger vokser trods længere skoledage, og advarsler om det modsatte gøres til skamme

Da folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014 lød advarslerne højere og højere.  Længere skoledage ville blive en katastrofe for børns deltagelse i foreningslivet. Men advarslerne holdt ikke stik - udviklingen har faktisk vist sig at gå den modsatte vej.

Det viser en helt ny undersøgelse fra Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, som offentliggøres i dag. Og konklusionen er, at foreningernes medlemsudvikling samlet set har været positiv i 2015, idet mange af dem har fået flere børn og unge som medlemmer.

-Jeg glæder mig over, at vi kan vise, at længere skoledage godt kan forenes med, at flere børn og unge bliver aktive i foreninger. Fra kommunens side har vi gjort en målrettet indsats for at øge samarbejdet og bygge bro mellem foreninger og skoler, og det tror jeg, er en vigtig faktor bag medlemsfremgangen. Når børn og unge møder foreningerne i skolen, lærer de dem hurtigt at kende, og så er vejen til et aktivt fritidsliv kortere, lyder det fra kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).

 

Foreningernes medlemsudvikling blandt 5-16-årige i 2015

  • 43 % af foreningerne har haft en stigning 
  • 40 % af foreningerne har ikke oplevet en ændring
  • 15 % af foreningerne har haft en nedgang
  •  

 

De foreninger, der samarbejder med skoler, har haft den største medlemsfremgang - her er den 15 procentpoint højere end gennemsnittet, og 87 procent af de foreninger, der samarbejder med skolerne, kalder samarbejdet "godt" eller "rigtig godt".

Den københavnske undersøgelse omfatter 212 foreninger - svarende til lidt under halvdelen af de foreninger, der har aktiviteter for børn og unge i skolealderen i hovedstaden.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik