Fremtidens Rejseplan: Over 10.000 kongresdeltagere tester ny transport-app

De næste fem dage vil mere end 10.000 kongresdeltagere prøve en ny rejseplans-app, som integrerer den kollektive transport med delebiler, taxi og bycykler.

Mere end 10.000 kongresdeltagere ventes at indtage de københavnske gader og stræder i denne uge.

Det sker, når København er vært for verdens største kongers for intelligente transportformer kaldet ITS World Congress Copenhagen.

Kongressen finder sted i Bella Center, og her er det store tema "Quality of life", som blandt andet indbefatter, hvordan byer og storbyer verden over får flere til at benytte kollektive transportmidler i stedet for bilen.

Her ses den nye app, som både har mulighed for at vise kollektiv trafik og andre transportformer
Her ses den nye app, som både har mulighed for at vise kollektiv trafik og andre transportformer
Foto: Presse / Rejseplanen

I de internationale transport-kredse er Danmark kendt som et forgangsland, og derfor bliver de mange kongresdeltagere prøveklude for det, der ifølge Rejseplanen bliver fremtidens rejseplans-app.

Det betyder, at de mange tusind deltagere vil få mulighed for at bruge en ny app til at planlægge rejserne rundt i København under deres besøg.

Appen integrerer alternative rejseformer som taxier, delebiler og bycykler i rejseplanlægningen, der også indeholder den kollektive trafik som vi kender det fra Rejseplanen-appen i dag.

- Det er en fantastisk mulighed, at vi har fået lov til at bruge kongressens mange eksperter og 'hot shots' inden for intelligent transport som forsøgspersoner og udstyre dem med MinRejseplan-appen, siger Christina Hvis, der er administrerende direktør i Rejseplanen A/S, i en pressemeddelelse.

- De kan bruge den overalt i byen, både når de skal til og fra Bella Center og måske videre på sightseeing, restaurant eller shopping i København, fortsætter direktøren.

Appen 'MinRejseplan', som kongresdeltagerne skal prøve af, skal senere integreres i Rejseplanen-appen.

Deltagere får alle rejser betalt

Som et ekstra gode får deltagerne tilmed al transport, de bruger med MinRejseplan-appen betalt.

Det kan lade sig gøre, da der er indbygget en digital billet og booking- og betalingsfeatures til rejser med privat transport.

Netop betalingsdelen er der stor interesse for i både Danmark og internationalt. Betalingsformen kaldes 'Mobility as a Service' (Maas), og handler grundlæggende om både at samle informationer om priser og sørge for betalingsmulighed for alle transportmuligheder et og samme sted.

- MinRejseplan er første skridt på vejen mod Mobility as a Service i Danmark.  Amerikanerne, japanerne og mange andre er meget ivrige efter at høre om det i Danmark tætte samarbejde på tværs af de kollektive trafikvirksomheder for at forene de forskellige transport- og mobilitetsløsninger, så borgerne nemt kan sammensætte deres rejse med kollektiv trafik med kun én app. Det er noget af det, vi er stolte over at kunne formidle til kongressens deltagere fra hele verden, siger Christina Hvid.

Pilotprojekt skal afgøre lanceringstidspunkt

Selvom MinRejseplan endnu ikke lanceres for alle, har en del danskere allerede nu prøvet de nye muligheder. Appen er nemlig også blevet prøvet som pilotprojekt i Nordjylland tidligere på året.

Københavner-versionen er en videreudvikling af appen, der allerede er blevet tilrettet efter responsen fra nordjyderne.

- Rent teknologisk er Rejseplanen gearet til at rumme alle fremtidens mobiltetsformer – selv førerløse taxaer og førerløse shuttlebusser – under ITS kongressen har man mulighed for at prøve de førerløse shuttlebusser som kører fra Bella Center til metroen. Planen er netop, at Rejseplanen skal vise alle muligheder for at komme fra A til B og mulighed for nemt at booke og betale for rejsen, siger Rejseplanen-direktøren.

Hvis alt går vel, bliver MinRejseplan integreret i den landsdækkende Rejseplanen-app i foråret 2019.

FAKTA OM ITS World CONGRESS 2018

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Affaldssortering

playCorona giver ekstra affald i Storkøbenhavn: - Der er opstået en pulterkammereffekt i hjemmene

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere