Frederiksholms kanal: Ud med bilerne, ind med bænkene

For at skabe plads til københavnerbænke og kandelaberlamper nedlægger Københavns Kommunen 80 parkeringspladser.

Området langs Frederiksholms Kanal i København står over for en forvandling.

I dag fungerer området som trafikåre og parkering for biler, men nu skal der i stedet skabes mere plads til mennesker i det historiske område.

- Området langs Frederiksholms Kanal er et godt eksempel på et sted i København, hvor der tidligere er blevet prioriteret bilrum over byrum. Ønsket er at skabe et særligt område med fokus på mennesker, siger Morten Kabell, Teknik- og Miljøborgmester i København.

Parkeringspladserne langs vandet skal laves om til en promenade, hvor der bliver mulighed for at tage et hvil på bænke ud til kanalen.

Som erstatning for parkeringspladserne oprettes aflæsningspladser til erhverv og institutioner med tidsbegrænset parkering i dagtimerne og almindelig parkering i det øvrige tidsrum.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik