Fredag: Gratis rock før koncertbrag i Royal Arena

Som opvarmning til fredagens musikbrag, med Dizzy Mizz Lizzy og D-A-D, vil seks upcoming rockbands spille live ved metrostationerne på Nørreport og Kgs. Nytorv og ved Royal Arena.

Der går rock i København, når der i morgen sættes scener op ved metrostationerne på Nørreport og Kgs. Nytorv samt ved Royal Arena, hvor seks upcoming rockbands spiller live. Ideen er at skabe en musikfest i byen og hylde rockmusikken forud for aftenens Dizzy Mizz Lizzy- og D-A-D-koncert i Royal Arena. Bag initiativet står Royal Beer, der er hovedsponsor for Royal Arena, og som står bag Tak Rock, hvis formål er at støtte rockmusikken i Danmark.

- Hos Royal Beer er vi enormt dedikerede til rockmusikken, og vi har igennem de sidste syv år hjulpet upcoming bands på vej ved at give dem en scene, hvor de kan spille deres musik. Partnerskaberne med bands giver os mulighed for at give noget tilbage til musikken, så vi kan bidrage til at skabe vilde rockoplevelser for både musik- og ølfans, forklarer Kirsten Lahn Hansen, Marketingchef Øl & Cider i Royal Unibrew. 

Bandet Franklin Zoo  optræder blandt andet gratis.
Bandet Franklin Zoo  optræder blandt andet gratis.
Foto: Royal Unibrew

D-A-D er et af de bands, der samarbejder med Royal Beer, og i 2014 var de Tak Rock-ambassadørband. Ifølge forsanger Jesper Binzer er Tak Rock et vigtigt initiativ, der støtter op om både etablerede og nye danske rockbands. 

- Rock er en kultur med meget loyale fans, og det er Tak Rock-initiativet med til at skabe en forståelse for. Det når ud til både høj som lav og giver nye muligheder for, at man som band kan bevæge sig fremad ved at komme ud og spille sin musik, og samtidig får man skabt et netværk i branchen. Derfor er vi glade for at være en del af Tak Rock, forklarer han.

Klar til at sætte gang i København

Den 3. februar åbnede Metallica Royal Arena, og på fredag er Dizzy Mizz Lizzy og D-A-D de første danske bands, der får mulighed for at spille i Danmarks nye nationalarena, der er opkaldt efter Royal Beer. 

Bandet Lucer
Bandet Lucer
Foto: Royal Unibrew

- Det bliver super fedt! Jeg har været ude i Royal Arena et par gange og så også en af koncerterne med Metallica. Lyden er virkelig god, og vi glæder os til at give publikum en fed oplevelse, lyder det fra Jesper Binzer.

Live-koncerter i morgen

I morgen den 17. februar vil der være live-musik ved metrostationerne på Nørreport og Kgs. Nytorv samt ved Royal Arena fra omkring kl. 17.30-19.00. De seks bands, der spiller, er Franklin Zoo, Lucer, St. Prostitute, Woodpecker, Violmace og Whitewoods Rock. Koncerterne er gratis og for alle, der kan lide musik og god stemning.

 Om Tak Rock

Tak Rock er et initiativ, der i 2010 blev skabt af Royal Beer som en tak til dansk rockmusik. Royal Beer er dybt engageret i den danske musikscene og ved, at det som band kan være svært at bryde igennem med sin musik. Tak Rock hjælper derfor bands, der mangler et sted at spille deres musik, ved at stille en scene til rådighed. 

Bandet Woodpecker
Bandet Woodpecker
Foto: Royal Unibrew

Hvert år indgår Tak Rock et samarbejde med et ambassadørband. Blandt tidligere ambassadører er Dizzy Mizz Lizzy, D-A-D, Kashmir, Sort Sol, Veto og The Floor is Made of Lava.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik